Skive Bibliotek er et levende og lyst hus centralt beliggende i Skive by, hvor alle er velkommen.

Skive Bibliotek har plads til leg og læring, forundring og fordybelse, fællesskaber og alenetid. Personalet står klar til at hjælpe med både små og store spørgsmål - og når du er oprettet som låner, kan du også benytte biblioteket i den udvidede åbningstid. Se bibliotekets åbningstider På hovedbiblioteket (Østergade 25, 7800 Skive) kan du låne bøger, musik, film og spil til både børn og voksne. På 1. sal i børnebiblioteket er der mulighed for både at lege, game og fordybe dig med en god bog i hyggekrogene. Du kan også booke et mødelokale, printe, kopiere og læse dagens aviser mens du nyder en kop kaffe. Bogbussen kører ud til Sallings landsbyer seks dage om ugen. I bussen kan du både låne, aflevere og hente reserverede materialer. Se bogbussens køreplan Hver måned har biblioteket et væld af arrangementer for både børn og voksne. Her kan du blive klogere, få rørt lattermusklerne, fordybe dig med kreative projekter og få andre perspektiver på tilværelsen. Se bibliotekets arrangementer Adresse: Østergade 25, 7800 Skive