Drivhuset er Skives ungdomshus. Her er plads til alle og mulighederne er mange - stort set kun fantasien sætter grænser.

I Drivhuset kan du øve dig på et instrument, lave lektier eller bare sidde og hyggesnakke. Her er blandt andet også et cykelværksted, hvor du kan få hjælp til at reparere din to-hjulede, hvis du ikke kan selv. Drivhuset er meget brugerdrevet, og alle unge kan være med i bestyrelsen, hvis de har lyst. De unge tager gerne initiativet til hygge og samvær. Det har blandt andet resulteret i juleklip i december, små lektiecaféer, tegnetirsdage og aftensmadshygge. Generelt er Drivhuset kendt for at være et meget socialt sted, hvor rivaliseringen, der kan være på tværs af gymnasieårgangene, bliver lagt til side. Følg med og se åbningstider på Drivhusets Facebookside Drivhuset er i konstant forandring Drivhuset er især drevet af frivillige kræfter. Derudover får Drivhuset støtte fra Skive Kommune, samt en række andre aktører. Men det er særligt de frivillige i Drivhuset, der sætter dagsordenen for, hvad der sker i Drivhuset - og hvordan det sker.