Gå i forfatteren Jeppe Aakjærs fodspor på Jenle. Her er der netop kommet en ny ”digterrute”, hvor man kan høre mere om Aakjærs liv og forfatterskab via mobiltelefonen.
Skulpturlandsby Selde skal opleves til fods. Med en folder i hånden hentet i Brugsen, Seldeco eller Da Winti vil man ved at bevæge sig rundt ad stier, gader og veje møde mange spændende og interessante skulpturer placeret overraskende steder.
I skoven omkring Krabbesholm Højskole kan man gå på opdagelse i stedets skulpturer. Du kan blandt andet se Prismatic Park, der er doneret af Josiah McElheny - én af samtidens mest anerkendte amerikanske glaskunstnere.
Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det ikke nemt at se, at der kun 1000 meter herfra ligger et spændende fortidsminde, som er mere end 5000 år gammelt.
Gå roligt ad stien ind i skoven, drej lidt ind til venstre og du kommer til en gravhøj, som rummer en jættestuen. Jættestuen er åben. Man fandt engang indgangen og du kan kravle ind og se den imponerende jættestue med de store sten indefra.