For at være kvalificeret til aktivitetstilskuddet skal forsamlingshuset registrere og indsende en liste over alle afholdte aktiviteter, uanset aktivitetens art - selv dem, der har genereret lejeindtægter.
Deadline for indsendelse af listen er udgangen af uge 1 hvert år, og den skal sendes pr. mail til idus@skivekommune.dk.
Principperne for tildeling af aktivitetstilskud er som følger:
Hvert forsamlingshus kan kun søge tilskud til én aktivitet pr. dag, uanset antallet af matrikler og bygninger.
Der gives ikke tilskud til aktiviteter, hvor der er indtjent lejeindtægt, f.eks. udlejning til private fester eller til foreninger og kommunen.
På dage med flere aktiviteter, hvor mindst én af dem har genereret lejeindtægt, kan der ikke gives aktivitetstilskud.
Forsamlingshuset skal registrere og indsende samtlige afholdte aktiviteter, uanset karakteren af aktiviteten, herunder også dem med lejeindtægter. Skemaet til registrering af aktiviteterne kan fås hos kommunen.
Deadline for indsendelse af aktivitetslister til kommunen er udgangen af uge 1 hvert år. Indsendelse skal ske til mailen: idus@skivekommune.dk.
Efter uge 1 tæller kommunen antallet af aktiviteter uden lejeindtægt sammen og dividerer det op i forhold til det afsatte beløb.
Fordelingen af aktivitetstilskuddet vil blive præsenteret på fællesmødet for forsamlingshusene i januar måned. Derefter kræves kun en administrativ godkendelse af fordelingen, før aktivitetstilskuddet kan udbetales.
Der gives ikke tilskud til følgende aktiviteter:
Arbejds- og rengøringsdage
Forårsrengøring, hovedrengøring eller rengøring af forsamlingshuset
Vedligeholdelse og rengøring af udendørsarealer mv.
Arbejdsdage i forbindelse med renoveringer
Forberedelse eller klargøring i forbindelse med diverse aktiviteter
Rengøring af forsamlingshuset efter renovering og afholdte arrangementer