Tak til de frivillige 2022 og hyldning af mestre 2021
Hvert forår hylder Skive Kommune idrættens mestre og takker samtidig de frivillige kræfter i de folkeoplysende foreninger ved en stor fest.
Tak til de frivillige 2022
I år afholder vi festen for de frivilliges indsats i foreninger under Folkeoplysningsloven den 22. april i KulturCenter Skive. Samtidig hylder vi også idrætsmestrene 2021 og uddeler Folkeoplysningsprisen.
Invitationen gælder foreninger, som har ulønnede frivillige ledere/instruktører indenfor idræt, spejdere, kulturelle foreninger, ungdomskulturen og lignende. Frivillige ledere/instruktører forstås som personer, der bruger minimum 30 timer om året i en forening. Obs: Ovennævnte gælder ikke frivillige på social- og ældreområdet.
De relevante foreninger modtager en invitation via foreningens e-boks eller mail i uge 6.
Skulle man mod forventning IKKE modtage en invitation, kan man som godkendt forening under folkeoplysningsloven se invitationen og tilmelde sig her
Skive Kommune ønsker at hylde idrætsudøvere, som i det foregående år har opnået store idrætspræstationer - eller som har repræsenteret Danmark i konkurrencer og stævner, der er udskrevet eller arrangeret af et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, kontinentale idrætsforbund, internationale idrætsforbund, EOC og roe.
OBS: Deadline for at indsende skemaet til indstilling af mestre er den 2. februar 2022.
Hvem kan hyldes som mester?
Idrætsudøveren skal tilhøre en idrætsforening i Skive Kommune, eller bo i Skive Kommune hvis resultatet er opnået som medlem af en idrætsforening uden for Skive Kommune.
Idrætspræstationen kan være:
Dansk mester i bedste række i aldersgruppen, såvel individuel som for hold.
Vinder af Landspokalturnering.
Landsholdsdeltagere, der har opnået guld, sølv eller bronze såvel individuel som for hold ved - Nordiske Mesterskaber - Europamesterskaber - Verdensmesterskaber
Deltager i de Olympiske eller Paralympiske Lege.
Officiel udtagelse til et landshold repræsenterende et af Danmarks Idrætsforbunds specialforbund.
Idrætsudøverne skal indstilles af deres idrætsforening til Skive Idrætssamvirke, som efter godkendelse indstiller til Skive Kommune.
Dokumentation for det opnåede resultat og/eller landsholdsudtagelse skal medsendes.