Retningslinjer for Foreningspuljen
Skive Kommune ønsker at højne samarbejdet mellem dagtilbud, grundskoler og foreningslivet. Foreningspuljen har til formål at give en økonomisk håndsrækning, som kan understøtte de kvaliteter foreningslivet på Skiveegnen kan byde ind med til vores børn i kommunen.
Foreningspuljen rummer 100.000 kr. pr. skoleår fra januar 2025 og er afsat af Kultur- og Fritidsudvalget i Skive Kommune. Midlerne skal bruges til at få foreningslivets kompetencer og muligheder i spil for vores skoler og dagtilbud i dagtimerne.Puljen forvaltes af Kultur- og Familieforvaltningen i Skive Kommune, der har beslutningskompetencen for puljen.
Hvad kan puljen?
Den kan give en økonomisk håndsrækning til de foreninger, som vil åbne døren for skoler og dagtilbud i form af tilskud til lønninger (frikøb af foreningens frivillige). Der gives ikke midler til materialer, udstyr o.l. Puljen støtter kortvarige samarbejder med skole, dagtilbud og forening. Hvis man modtager økonomisk støtte fra puljen, forpligtiger foreningerne sig på at beskrive et forløb på Læringsportalen Skive, der er kommunens portal for læringsforløb, undervisnings indhold og ressourcer for skoler og dagtilbud.Puljen er opdelt i to, hvormed der er 50.000 kr. hvert halvår der kan søges, og midlerne søges efter først-til-mølle-princippet.
Hvem kan søge?
Godkendte folkeoplysende foreninger i Skive Kommune
Hvad kan man søge til?
Aflønning af foreningens frivillige – 300 kr./aktiv time med børn inkl. forberedelse. Max 3000 kr. pr. forløb til aflønninger. Der kan ikke søges om aflønning til ansatte i foreningerne/specialforbund/hovedorganisationer.
Søg puljen her;