Godkendte foreninger og klubber i Skive Kommune kan søge om at benytte kommunale udendørs idrætsanlæg og baner.

Udlejning af kunstgræsbanerne i Egeris Booking af kunstgræsbanerne skal ske ved henvendelse til idrætsinspektør Holger B. Christensen i god tid - mindst en uge - før arrangementet. Booking er bindende og dermed = betaling. Alle udlejninger kan annulleres, hvis vejrliget gør det umuligt at rydde banerne eller banerne er uegnet til boldspil (idrætsinspektørens afgørelse). Oversigt over bookinger og ledige timer findes i linket Conventus i bunden. Vær opmærksom på, at der ikke bookes direkte, men kun forespørges. Der er først reserveret, når du modtager en bekræftelse. Foreninger og klubber, der ikke har benyttet kommunale anlæg, og som ønsker at bruge de udendørs idrætsfaciliteter, skal tage direkte kontakt til idrætsinspektøren. Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen for det kommende år er altid den første fredag i december måned.