I Skive Kommune er det op til Folkeoplysningsudvalget af afgøre, om en forening lever op til betingelserne for at modtage tilskud som aftenskole efter loven. Det er også Folkeoplysningsudvalget, der sætter retningslinjerne for, hvordan tilskuddet skal fordeles.
Ansøgning om godkendelse af ny aftenskole
Nye aftenskoler, der ønsker tilskud til voksenundervisning eller ønsker at låne kommunale lokaler, skal godkendes af Folkeoplysningsudvalget jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning. For at blive en godkendt folkeoplysende forening i Skive Kommune skal foreningen sende sin ansøgning til Skive Kommune, Folkeoplysningsudvalget, Torvegade 10, 7800 Skive.
Ansøgningen skal indeholde foreningens vedtægter, som er særlig vigtige for de folkeoplysende foreninger. Sammen med vedtægter skal der sendes en plan over de undervisningstilbud aftenskolen ønsker at udbyde. Samtidig skal foreningen oplyse, om der er behov for kommunale lokaler til foreningens aktiviteter, eller om foreningen i øvrigt har nogle udgifter der kan relatere sig til foreningens lokalebrug.