Det er et spændende naturområde, rytterne kører ind i her. Risum Enge og Selde Vig er begge Natura2000 områder - et internationalt naturbeskyttelsesområde med et rigt fugleliv. Vi finder også to store vådområdeprojekter ved Elkær Eng og Nøreng. Elkær Eng er på et vådområdeprojekt på ca. 40 ha, hvor dræning af arealet er blevet stoppet, så der på sigt dannes en sø. Det forventes, at kvælstoftilbageholdelsen i vådområdet bliver cirka 5.500 kg N/år. Nøreng er et tilsvarende vådområdeprojekt, som også skal mindske udledningen af kvælstof til Limfjorden. Det er under etablering og forventes gennemført i år.
Grynderup sø er et af de største sø-genopretningsprojekter i Danmark.