Enkelt vandforsyning

Indvinding af vand til drikkevand kræver tilladelse efter vandforsyningsloven. Dette gælder såvel nye som gamle indvindinger.

Tilsyn med enkelt vandforsyning  

Skive kommune fører kontrol med enkeltvandsforsyninger og der skal foretages en forenklet kontrol hvert 5 år. Mælkeproducenter skal have taget en kontrol hvert år. Ejeren af anlægget skal selv betale for analysen. Prøven skal udtages og analyseres af et akkrediteret analyselaboratorium, som undersøger følgende elementer:

  • Udseende og lugt
  • nitrat
  • fosfor pH, coli- og E. coli bakterier samt kim ved 22 0C

Hvis der ønskes en hyppigere kontrol og/eller med flere kvalitetsparametre, f.eks. pesticider, er dette naturligvis frivilligt for den enkelte brønd- / boringsejer.

Digital selvbetjening

Byg og Miljø er et selvbetjeningssystem, der støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning. Du kan søge om eller anmelde:

•Indvindingsanlæg til drikkevand

•Erhvervsindvinding

Publiceret 09-01-2018