Som virksomhed kan der være meget at forholde sig til, når der kommer en ny international medarbejder. Både de regler, der gælder for arbejdsgiveren, og de registreringer og ansøgninger, som medarbejderen skal gennemføre for at kunne arbejde i Danmark. Her på siden har vi samlet nogle værktøjer, som kan hjælpe arbejdsgivere med at finde rundt i den labyrint af ting, der skal være styr på, når man rekrutterer og ansætter en medarbejder fra et andet land.

Rekruttering i udlandet Hos Team Udland ved Jobcenter Skive kan arbejdsgivere finde flere informationer om at rekruttere arbejdskraft i udlandet. Blandt andet kan man læse om de offentlige servicetilbud Workindenmark og EURES. Headstart: rekruttering og onboarding HEADSTART Career hjælper virksomheder med at tiltrække og fastholde internationale talenter gennem blandt andet store digitale tiltrækningskampagner internationalt, peer-to-peer markedsføring, onboardingforløb for internationale medarbejdere, fastholdelse af internationale dimittender og meget mere. I samarbejde med de øvrige seks kommuner i Business Region MidtVest udvikler og gennemfører vi i Skive Kommune forløb for internationale tilflyttere med det formål at opnå større og bedre tilknytning til området og fastholde arbejdskraften i deres ansættelse. Dette kan blandt andet være forskellige webinarer, arrangementer, netværksgrupper og individuelle samtaler. Headstart er desuden også en rekrutteringsplatform, hvor virksomheder har mulighed for at synliggøre deres jobopslag. Work-live-stays chatbot Arbejdsgivere kan få svar på mange spørgsmål om love og regler for international arbejdskraft i chatbotten. Guide: ’Ansæt udenlandsk medarbejder  (EU) – trin for trin’ Ved at bruge det digitale forløb får virksomheden overblik over hvilke registreringer, man skal foretage hvornår og hos hvilke myndigheder.