Regler for leje af Feriefondens huse
Det er muligt, hvis du direkte fra din fastansættelse i Skive Kommune er gået på pension eller efterløn at leje et ophold i Feriefonden for medarbejdere ved Skive Kommune. For, at du kan leje et ophold i et af Feriefondens huse skal du opfylde følgende krav:
Du er gået på pension eller efterløn direkte fra dit job hos Skive Kommune (fastansat)
Du har en mailadresse
Du har MobilePay
Du kan leje ledige ophold to uger frem i tiden, hvilket betyder, at ledige ophold i uge 2 og 3 vises i oversigten over ledige ophold i uge 1. Hverdagslejemål begynder mandag kl. 15 og afrejse skal ske senest fredag kl. 10.30 i alle huse. Weekendlejemål begynder fredag kl. 15 og afrejse skal ske senest mandag kl. 10.30 i alle huse.
Alt kontakt skal ske på mail til feriefonden@skivekommune.dk. Husk altid at gøre opmærksom på, at du er pensionist eller efterlønner i din mail og gerne i emnefeltet. Vi besvarer som oftest mails inden for 2 arbejdsdage.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs i husene og det er ikke tilladt at medbringe husdyr, dog er husdyr tilladt i Blokhus.
Ferieboligerne skal afleveres rengjort. Rengøringen af ferielejligheden ved Bønnerup Stand kan aftales og afregnes med Feriecentret, hvis rengøring ikke aftales med centret skal lejer selv gøre det. Slutrengøring af ferieboliger ved Skagen Strand, Marina Fiskenæs Gråsten og Rømø er obligatorisk og afregnes ved afrejse til centrene. I Blokhus og Søndervig skal man selv sørge for rengøringen i ferieboligerne.
Feriefondens huse forvaltes i det daglige af lejerne, der bebor det. Det forventes derfor, at du afleverer huset i god stand. Grill, ovn og køleskab gøres rent og affald/ tomme flasker fjernes inden du forlader feriehuset også selvom du betaler for slutrengøring. Mindre mangler forsøges udbedret f.eks. udskiftning af elpærer, afkalkning af kaffemaskine/elkedel eller vinduer, der skal vaskes. Større mangler og andet skal du give besked om pr. mail til Feriefonden.
Du kan finde praktiske informationer samt beskrivelser af de enkelte hus herunder.