Hvis du har et landbrug, så kommer Skive Kommune på tilsyn. Tilsynet vedrører landbrugets miljøforhold.

Tilsyn Hvis du har en ejendom med dyrehold eller en ejendom, hvor der opbevares husdyrgødning, så vil du få et miljøtilsyn. Du får tilsyn med 1 - 6 års mellemrum. På ejendomme uden dyrehold vil tilsynene være efter behov. Efter tilsynet får ejeren et tilsynsbrev og en tilsynsrapport. Hvis der er bemærkninger til miljøforholdene, som kræver ændringer, så vil det fremgå af tilsynsbrevet. Tilsynskampagne Hvert år skal kommunerne lave to tilsynskampagner. Her vil der være særligt fokus på et bestemt miljøområde. Tilsynsplan Kommunerne laver en tilsynsplan, hvert 4. år. Den indeholder en generel vurdering af de væsentligste miljøproblemer. Tilsynsindberetning Hvert år bliver der lavet en samlet rapport over årets miljøindsats. Den indeholder antal førte tilsyn, tilsynskampagne og antal meddelte godkendelser og tilladelser. Brugerbetaling Du skal betale for den tid, som Skive Kommune bruger på tilsyn. Miljøstyrelsen fastsætter hvert år timeprisen. Du får opkrævningen i din digitale postkasse hvert år i november måned. Du kan finde rapporter fra tilsyn, den årlige tilsynsindberetning, resultatet af tilsynskampagnerne og tilsynsplanen på Digital MiljøAdministration. Du kan læse mere om tilsyn på miljøstyrelsens hjemmeside.