Autoværksteder og bilvaskehaller reguleres af bekendtgørelsen for autoværksteder. Hvis du vil etablere eller flytte dit værksted til en anden adresse, så skal du anmelde det til kommunen. Du skal være opmærksom på, at du ikke må have værksteder hvor som helst i kommunen.
Du skal også huske at give kommunen besked, hvis du stopper med at have værksted.
Du bør derfor henvende dig til kommunen, og få en snak omkring reglerne, inden du starter, flytter eller udvider et autoværksted eller bilvaskehal.
Du kan få råd og vejledning om autoværksteder og bilvaskehaller på miljøstyrelsens hjemmeside.