Hvis regnvand ikke kan nedsives, vil det ofte blive udledt via separate udløb til vandløb, søer eller havet.
Ved udledning til vandløb skal udledningen udjævnes gennem bassiner for at undgå erosion. Hvis forsinkelsesbassinerne udformes rigtigt, giver de også en god rensning af regnvandet.
I hvilke tilfælde og hvordan skal jeg søge om udledningstilladelse?
Du skal søge om udledningstilladelse, når du vil udlede følgende til vandløb, sø eller fjord:
tagvand
vejvand
overfladevand fra befæstede arealer
oppumpet grundvand
renset spildevand
Når du har søgt, behandler vi din ansøgning ved en konkret vurdering af de lokale forhold.
En række anlæg og aktiviteter kræver jf. miljøvurderingsloven og miljøvurderingsbekendtgørelsen gennemførelse af en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), eller en screening for VVM-pligt, hvor anlæggets/aktivitetens miljøpåvirkning vurderes.
Et regnvandsbassin skal screenes for miljøpåvirkning
Som bygherre har du pligt til skriftligt at ansøge om et anlægsprojekt, hvis det er opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2 til beliggenhedskommunen.
Et regnvandsbassin vil ofte være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, og vil skulle screenes for miljøpåvirkning.
Du kan først gå i gang med at etablere dit anlæg, når miljøvurderingsmyndigheden skriftligt har meddelt dig, at anlægget enten ikke kræver en miljøvurdering, eller at myndigheden har gennemført hele miljøvurderingsprocessen og givet bygherren en tilladelse til, at det ansøgte projekt kan påbegyndes.