Nedsiv dit regnvand
Det er ikke alle steder muligt at nedsive det regnvand, der falder på dit tag og din grund i øvrigt. Måske er jorden ikke velegnet, og måske indeholder dit tagvand af forskellige årsager nogle stoffer, som ikke er gode for grundvandet.
Hvis det er muligt, bør du dog nedsive dit regnvand lokalt. Når du nedsiver dit regnvand lokalt, bliver vandet nemlig til nyt grundvand i stedet for, at vandet ledes ud i vandløbene og fjorden.