Virksomheder, som udleder fedt eller vegetabilske og animalske olier til kloakken, skal som regel installere en fedtudskiller. Det drejer sig f.eks. om levnedsmiddelvirksomheder, storkøkkener, restauranter, kantiner, grillbarer, pizzeriaer, slagtere, bagerier, cateringfirmaer og lignende.

Hvor skal der være en fedtudskiller? Der skal være fedtudskiller på afløb fra: Erhvervsmæssige køkkener, f.eks. kroer, hoteller, kantiner, restauranter Cateringfirmaer Grillbarer Fast-food salgssteder Pizzeriaer Levnedsmiddelvirksomheder / slagterier og slagtere Bagerier og konditorier Forretninger med tilberedning af varm mad Pladser/overflader, hvor der kan forventes spild af fedt/madolie Kommunen vurderer i øvrigt om en fedtudskiller er nødvendig i andre tilfælde. Tilslutningstilladelse Etablering af en fedtudskiller skal anmeldes til kommunen, før arbejdet påbegyndes. Det er vigtigt, at der både søges om tilslutningstilladelse til etablering af fedtudskiller og om byggetilladelse. Ansøgning om tilslutningstilladelse skal ske på det relevante ansøgningsskema, som du finder her på siden. Det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte, eftersom fedtudskilleren skal have den rigtige størrelse m.m. for at virke efter hensigten. Fedtudskilleren skal etableres af en autoriseret kloakmester, og tilslutningstilladelse og byggetilladelse skal foreligge før arbejdet må påbegyndes. Har du spørgsmål i forbindelse med etablering af fedtudskilleranlæg, er du velkommen til at kontakte miljøafdelingen. Ansøgningsskemaer - spildevandsanlæg