Et horisontalt anlæg må ikke ligge tættere end 50 meter på et vandforsyningsanlæg. Et vertikalt anlæg skal etableres mindst 300 meter fra et vandforsyningsanlæg.

Du må normalt ikke lave et jordvarmeanlæg i områder, der ligger inden for beskyttelseslinjen for fortidsminder eller beskyttede naturområder - dvs. heder, moser, enge mv. omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette kræver dispensation fra kommunen, og det kan vi kun give i særlige tilfælde.