Udbringning af slam og lignende affaldsprodukter (herunder bioaske) skal anmeldes til kommunen.

Udbringning af spildevandsslam Spildevandsslam og mange forskellige andre typer af affaldsprodukter indeholder næringsstoffer og organisk materiale og må anvendes som gødningsmidler. Det skal indgå i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet. Ved indgåelse af aftale om levering af affald til jordbrug i Skive Kommune, skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor affaldet spredes ud – til Skive Kommune – senest 8 dage før levering. Udbringning af bioaske Levering af bioaske til jordbrugsformål må kun ske efter skriftlig aftale mellem askeproducenten og brugeren. Det skal indgå i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet. Askeproducenten skal sende kopi af leveringsaftalen til brugers kommune ved indgåelse af aftalen. Askeproducenten skal endvidere fremsende skriftlig meddelelse til brugers kommune om den mængde aske der skal leveres - senest 8 dage før levering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om brugers navn og adresse og leveringstidspunkt. Kopi af deklarationen skal endvidere være vedlagt.