Undtagelser fra det generelle forbud mod afbrænding
Der gælder dog nogle undtagelser fra det generelle forbud mod afbrænding. Der kan f.eks. nævnes, at virksomheder i landzone kan afbrænde eget have- og parkaffald på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt som led i naturpleje.
Undtagelserne fra det generelle forbud er nærmere beskrevet i underafsnit til denne side og i folderen "Regler for afbrænding i Skive Kommune".
Afbrænding af haveaffald
Afbrænding i landzone
Som led i naturpleje kan virksomheder og landbrug i landzone og uden for landsbyafgrænsninger afbrænde eget have- og grenaffald på lokaliteter, hvor affaldet er frembragt. Dette kan ske hele året.
Det er tilladt for private i landzone at afbrænde haveaffald, dog kun i perioden 1. december til 1. marts.
Afbrænding i byzone
Det er ikke tilladt for hverken virksomheder eller private i byzone og sommerhusområder at afbrænde have- og parkaffald.
Anvend have- og parkaffald på stedet
Kommunen anbefaler, at have- og parkaffald fra pasning af grønne områder genanvendes på stedet som jordforbedrende materiale, enten ved kompostering af affaldet eller ved flisning.
Alternativt kan det afleveres til kompostering på kommunes genbrugspladser.
Find yderligere information
Regler for denne type afbrænding og afstandskrav er beskrevet i nedenstående bekendtgørelse og i folderen "Regler for afbrænding i Skive Kommune".
Læs mere i folderen "Regler for afbrænding i Skive Kommune" (PDF-fil)
Skovbrug - afbrænding af træstød og hugstaffald
Regler for denne type afbrænding og afstandskrav er beskrevet i bekendtgørelsen og folderen "Regler for afbrænding i Skive Kommune" (PDF-fil).
Landbrug - afbrænding af halm og lignende
Der findes dog følgende udtagelser:
- Flammebehandling af ukrudt
- Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år
- Halm der har været anvendt til overdækning og lignende
- Mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer
- Våde halmballer - afbrænding bør kun ske undtagelsesvis. Halmen bør i stedet spredes på marken og nedmuldes.
Regler for denne type afbrænding og afstandskrav er beskrevet i bekendtgørelsen og i folderen "Regler for afbrænding i Skive Kommune" (PDF-fil)
Biomasseaffald - afbrænding
For biomasseaffald gælder endvidere, at affald fra skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf og som er optaget på bilaget til bekendtgørelsen om biomasseaffald, kan uden kommunal anvisning forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg.
Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan endvidere uden kommunal anvisning afsættes til virksomheder, der fremstiller brændselspiller eller brændselsbriketter til forbrænding i kraft- eller varmeproducerende anlæg.
Biomasseaffald, der ikke er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, skal bortskaffes i henhold til bestemmelser i kommunale affaldsregulativer eller efter konkret anvisning fra kommunen.
Læs bilaget til bekendtgørelsen
Afstandskrav skal overholdes ved afbrænding
Reglerne er beskrevet i "Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v." eller i andre bekendtgørelser, som omfatter særlige typer afbrænding.