Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Så kan du få hjælp.

Voksne kan hjælpe dig Hvis du ikke har voksne tæt på dig, der kan hjælpe, så er der voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til. Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det. Brug for hjælp? Ring til 9915 5647 SMS til 5251 7800

Hvad kan jeg få hjælp til?Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune som kan hjælpe dig. Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden eller hvis de voksne omkring dig drikker meget alkohol. Det kan også være at du, eller nogen tæt på dig, bliver slået. Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Det er ikke sikkert at du kan bestemme det hele selv, men du kan sige, hvordan du ønsker, det skal være. Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig: Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt Eller at hele familien skal have hjælp. F.eks. ved samtale med en familiebehandler. Hvad er mine rettigheder? Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at føle dig tryg og blive passet på af de voksne omkring dig. Du har også ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med. SKAL jeg sige, hvad jeg hedder, og får mine forældre noget at vide? Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym. Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.Hvem tager telefonen/svarer på min sms/chat?Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.Hvad sker der, hvis telefonen ikke bliver taget, når jeg ringer? Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Men vi ved godt, at problemer ikke følger åbningstider. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, for eksempel hvis du bliver slået, kan du ringe til politiet på nummer 114, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig. Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.Hvad sker der, når du har talt med os?Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han eller hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen eller om der er nogen andre der kan hjælpe. Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, hun ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske. Ofte vil det foregå sådan at børne- ungerådgiveren foreslår en af tingene nedenfor. 1. Du kan komme til et fysisk møde med kommunen: På mødet vil børne- og ungerådgiveren spørge til, hvordan du har det. Rådgiveren spørger, fordi hun vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – og hvordan du får den hjælp, der passer til dig. 2. Rådgiveren finder ud af, hvordan du kan få hjælp: Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun ved at tale med dig og din familie. I sidste ende er en af rådgiverens vigtigste opgaver at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have. 3. Du får den hjælp, der passer til dig: Måske beslutter børne- og ungerådgiveren, at du ikke har brug for hjælp, eller at du og dine forældre selv kan klare det. Det kan også være at vi finder en hjælp der passer til dig.

BørneTelefonen BørneTelefonen er DIN linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Hver dag, året rundt sidder frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer, store som små. Telefon/SMS: 116111 Chat: Se hjemmeside Børnetelefonens hjemmesideSexlinienSexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn og krop for unge mellem 15-25 år. Telefon: 70202266 Chat: Se hjemmesiden Sexlinjens hjemmesideLivslinien (selvmordstanker) Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05 Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max tre dage. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, onsdag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17 Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker Livslinjens hjemmesideTidlig Forebyggelse'Tidlig Forebyggelse' er et tilbud fra Skive Kommune, der er til for at forebygge og bremse faldende trivsel hos børn, unge, familier og kommende familier i Skive Kommune. 'Tidlig Forebyggelse' kan give korte professionelle forløb tilpasset til dine behov uden at der oprettes en 'sag' ved kommunen. Tidlig Forebyggelse kan også hjælpe med at få kontakt til foreninger, der kan tilbyde specielle indsatser til afgrænsede problemstillinger. Tidlig ForebyggelseUU - Ungdommens uddannelsesvejledningUU giver vejledning om uddannelse og job til børn og unge fra 8. klasse til 30 år. UU-SkiveKOMsammen Skive - VentilenKOMsammen Skive er for dig, som er mellem 15 og 30 år og savner et fællesskab med andre unge. Vores frivillige står for at skabe trygge rammer, hvor du kan møde andre unge gennem aktiviteter såsom madlavning og bevægelse. KOMsammen Skive - VentilenFind flere tilbud på SocialkompasSocialkompas er en hjemmeside hvor du kan finde aktiviteter og tilbud i dit lokalområde, der passer til lige præcis det du søger. Socialkompas Skive