Hvis en medarbejder får mistanke om, eller bliver vidende om, at en borger bliver udsat for vold, skal medarbejder indlede en samtale med borger ved i en anerkendende og professionel, nysgerrig tone at spørge ind til, om vedkommende er udsat for vold. Hvis borger bekræfter at være udsat for vold, skal medarbejder fortsætte samtalen og undersøge, hvorvidt borger ønsker hjælp og har et akut behov for hjælp i forhold til at komme ud af den voldelige relation. Hvis borger siger ja til dette, henvises til politi, læge og krisecenter. Hvis borger ønsker det, kan medarbejder understøtte borger i at søge den hjælp, der er brug for – fx hjælpe med at ringe til nærmeste krisecenter. Medarbejder kan evt. rådføre sig ved ”Lev uden Vold” eller ”Sig det til nogen”. Hvis borger erkender at være i en voldelig relation, men ikke er parat til at søge hjælp, rådgives borgeren om muligheden for specialiserede indsatser og for at kontakte en anonym rådgivningstjeneste - for eksempel ”sig det til nogen” på Holstebro Krisecenter. Derudover skal medarbejder drøfte sagen med nærmeste leder, som afgør videre handling. Hvis borger afviser at være i en voldelig relation, men medarbejder fortsat har en mistanke om det, kan borger informeres i forhold til, hvor vedkommende kan få mere information om vold i nære relationer. Medarbejder går videre i forhold til handleplanen og aftaler sammen med den nærmeste leder, hvordan medarbejder forholder sig til mistanken i det videre forløb med borger, og hvordan og i hvilket omfang emnet tages op med borger på et senere tidspunkt. I tilfælde, hvor det i relationen til borger ikke er naturligt at starte en samtale om vold, skal medarbejder informere nærmeste leder, der afgør videre handling, og beslutter, hvordan der kan foretages en samtale med borger om vold. Det samme gør sig gældende i tilfælde, hvor medarbejder ikke føler sig tryg ved at starte en samtale.