Vold kan være et svært emne at tale om, da det er et område, der stadig er tabubelagt. Det kan være ydmygende at skulle fortælle, at ens nærmeste ikke behandler en på en ordentlig og respektfuld måde. Det er derfor heller ikke alle voldsudsatte, der svarer ærligt på spørgsmål om vold. Det kan være forbundet med frygt for, hvad det kan få af konsekvenser, særligt hvis der er børn i hjemmet. Det kan også opleves som illoyalt at fortælle noget negativt om en person, der står én nær. At spørge til vold kan medvirke til, at borger bliver mere opmærksom på, at voldsudøverens handlinger er forkerte, og det kan være starten på en erkendelsesproces. Det er imidlertid vigtigt, at man taler med borger om emnet på en måde, der kan hjælpe borger til at fortælle om sine oplevelser. Undgå fx at bruge ord, som kan virke stigmatiserende – fx ”vold” og ”overgreb”. For det er ikke sikkert, at borger umiddelbart opfatter eller har erkendt handlingerne som vold. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I mødet med borger, skal medarbejder være særlig opmærksom på nedenstående tegn, som kan være tegn på, at borger bliver udsat for vold: Hyppigt sygefravær eller vanskeligheder ved at fastholde aktivering eller arbejde Psykosomatiske klager Aflysninger og glemsomhed over for aftaler. VOLDSSPIRALEN I familier med vold tager skaderne til i omfang hele tiden. Ofte eskalerer volden i det, der kaldes voldsspiralen. Volden starter gerne med psykisk vold - ikke tilfældig, men velovervejet og systematisk. Den efterlader voldsramte svag, usikker og uden selvværd. Voldsudøver sigter efter at få fuld kontrol over voldsramte. Oftest er forholdet fredeligt i begyndelsen, men udvikles efterhånden til at blive mere voldeligt. AT SÅ ET FRØ Det er som sagt ikke alle voldsudsatte, der har erkendt, at det, de oplever, rent faktisk er vold. Eller det kan være, at den voldsudsatte ikke ønsker eller ikke er klar til at handle på sin situation. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen møder borgeren, hvor borgeren er, og arbejder derudfra. Selv om borger benægter eller ikke ønsker at handle i forhold til sin situation, kan det første spørgsmål i den første samtale så et frø hos borgeren og starte en erkendelsesproces hos borger. Borger kan derfor være mere klar og åben, hvis spørgsmålet tages op i en senere sammenhæng. Det er vigtigt, at medarbejder accepterer borgers indstilling samtidig med, at det er vigtigt, at medarbejder drøfter sagen med nærmeste leder, og det vurderes, om der skal handles videre.