Det afhænger desuden af, om projektet er afklaret og fyldestgørende belyst, og om der foreligger de nødvendige analyser og visualiseringer af projektet.
Sagsbehandlingstiden for planlægning regnes fra, planlægningen er blevet igangsat af Teknik- og Miljøudvalget, og der er enighed om grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen.
Der vil efter den politiske igangsætning af planlægning blive udarbejdet et udkast til en tidsplan for den enkelte lokalplan. Der kan desværre være ventetid på igangsætning af nye lokalplaner. Det kan være muligt at minimere ventetiden ved at bidrage med konsulentbistand til udarbejdelsen af lokalplanforslag.
Som hovedregel kan du forvente følgende sagsbehandlingstider fra igangsætningen:
Ukomplicerede lokalplaner eventuelt med mindre kommuneplantillæg: 9 måneder
Mere komplicerede lokalplaner og lokalplaner, der forudsætter en væsentlig ændring af kommuneplanen og fordebat: 12-18 måneder
For komplicerede lokalplaner, der forudsætter miljøvurdering og/eller miljøkonsekvensvurdering (VVM), kan sagsbehandlingstiden være længere.
Har du spørgsmål til lokalplaner, kan du skrive til tek@skivekommune.dk eller ringe til os.
Se Retsvirkninger og klagevejledninger