Indenrigs- og Boligministeriet har godkendt nye kandidatlister til brug ved de kommunale valg den 18. november 2025. De gamle kandidatlisteformularer fra 2021 vil imidlertid stadig kunne bruges og er gyldige. Der findes nu i alt 3 forskellige formularer til at stille op, indsamle stillerunderskrifter og indgå valgforbund til kommunalvalg. Det er de samme formularer, der skal bruges af alle kandidatlister i alle kommuner. For udlevering af kandidatlister mm. kontakt valgansvarlig Karina Zinck Kærgaard på mail kazk@skivekommune.dk Kandidatliste til kommunalvalg Formularen indeholder alle de nødvendige oplysninger om kandidatlisten, herunder om repræsentanten, listebetegnelse, opstillingsform og kandidater, men som noget nyt er der ingen kandidatlister med plads til stillerunderskrifter. I formularen sættes kryds ved, om der anmodes om fritagelse for at indsamle stillerunderskrifter, eller om der er indsamlet stillerunderskrifter i formularen ”Underskrifter fra kandidatlistens stillere”, der afleveres sammen med kandidatlisten. Der udleveres en tilhørende vejledning til at udfylde og indlevere kandidatlisten.  Listen må højst indeholde 31 kandidater - altså 4 kandidater mere, end der er medlemmer i Skive Byråd. Dette følger af loven. Underskrifter fra kandidatlistens stillere Hvis kandidatlisten skal/ønsker at indsamle stillerunderskrifter udleveres særskilt formular med plads til 50 underskrifter. Der skal indsamles mindst 25 (maks. 50) underskrifter. Indlevering af kandidatlister kan tidligst ske: ·       Tirsdag 2. september for de kandidatlister, der ønsker at blive fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere. Det vil kun være de kandidatlister, der blev indvalgt i byrådet i 2021, og som fortsat er repræsenteret i byrådet, der vil kunne bede om fritagelse for stillerkravet. ·       Tirsdag 16. september for de kandidatlister, der ikke kan fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.  Indlevering af kandidatlister skal senest ske: ·       Tirsdag 16. september, kl. 12 for de kandidatlister, der ønsker at blive fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere. Det vil sige de kandidatlister, der blev indvalgt i byrådet i 2021, og som fortsat er repræsenteret i byrådet. ·       Tirsdag 30. september, kl. 12 for de kandidatlister, der ikke kan fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere. Valgforbund  Anmeldelse af valgforbund skal også ske på en formular. Formularen skal være underskrevet af alle repræsentanter fra de kandidatlister, der indgår i forbundet. Alle kandidatlister, der indgår i forbundet, skal indlevere en formular. Anmeldelsen af valgforbund skal indleveres senest er den 6. oktober kl. 12.00. Fristen for at trække et valgforbund tilbage er ligeledes den 6. oktober kl. 12.00. Den udfyldte kandidatliste og evt. stillerunderskrifterne og valgforbundslisten skal indleveres til: Byrådssekretariatet Att.: Karina Zinck Kærsgaard Torvegade 10, 3. sal 7800 Skive Du kan læse mere her: valg.im.dk