Krav for at få stemmeret
Valgret til byrådet i Skive Kommune og regionsrådet i Region Midtjylland har enhver, der på valgdagen:
er fyldt 18 år
har fast bopæl i kommunen (eller regionen til regionsrådsvalg) og som herudover enten
har dansk indfødsret (statsborgerskab)
er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU
er statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller
har boet fast i riget i de sidste 4 år før valgdagen
De ovenstående personer, der alle har valgret til kommunale og regionale valg, optages automatisk på valglisten.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:
udlændinge, der er på tålt ophold,
udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.
Læs mere på om hvilke muligheder, du har for at afgive din stemme.
Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort med posten forud for valget.
Læs mere om, hvordan du modtager dit valgkort og hvad du skal gøre, hvis der er fejl i dit valgkort.