Hjælp inden afstemningsdagenI Borgerservice, Torvegade 10 stiller vi følgende hjælpemidler til rådighed: Ét stemmerum med: Et hæve-/sænkebord med mat bordplade, der kan skråtstilles En ikke-håndholdt lup, der forstørrer teksten fire gange En sort filtpen En ikke-håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og farve skal reguleres Et forstørrelsesapparat med skærm (CCTV - Closes Circuit Television) Alle har mulighed for at bruge brevstemmestedet Borgerservice, Skive Rådhus, Torvegade 10, 7800 Skive. Husk du kan bestille tid på skive.dk/book På Biblioteket, Østergade 25, 7800 Skive stiller vi følgende hjælpemidler til rådighed: En sort filtpen En ikke-håndholdt lup En ikke-håndholdt LED-lampe Hvis du ønsker at benytte et eller flere af hjælpemidlerne, skal du blot bede om at få dem stillet til rådighed. Hvis du har behov for yderligere hjælpemidler for at kunne brevstemme, henvises du til at brevstemme i Borgerservice, Torvegade 10, 7800 Skive. Du kan altid kontakte en medarbejder, hvis du har brug for hjælp.Hjælp på afstemningsdagenTil brug for stemmeafgivningen på valgdagen stilles der i Aakjær følgende hjælpemidler til rådighed: Ét stemmerum med: Et hæve-/sænkebord En ikke-håndholdt lup, der forstørrer teksten fire gange En sort filtpen En ikke-håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og farve kan reguleres Et forstørrelsesapparat med skærm (CCTV - Closes Circuit Television) Til brug for stemmeafgivningen på valgdagen stilles på kommunens øvrige 19 valgsteder følgende hjælpemidler til rådighed i ét stemmerum: En sort filtpen En ikke-håndholdt lup, der forstørrer teksten fire gange En ikke-håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og farve kan reguleres Hvis du ønsker at benytte et hjælpemiddel skal du blot bede en tilforordnet om at få dem stillet til rådighed. Du kan altid kontakte en tilforordnet, hvis du har brug for hjælp.Hjælp udenfor afstemningsstedetAdgangsforhold for vælgere med handicap og nedsat førlighed På alle afstemningssteder er det muligt at stemme uanset handicap eller nedsat førlighed. På de afstemningssteder, hvor der ikke er adgangsforhold egnet til vælgere med handicap eller nedsat førlighed, er der mulighed for at afgive stemmer udenfor umiddelbart uden for stemmelokalet. På alle afstemningssteder er det også muligt at stemme fra en parkeret bil. Det kræver blot, at du får kontakt til en valgstyrer/en medarbejder på afstemningsstedet, som sørger for, at der kommer to personer ud til dig med en stemmeseddel og en transportabel stemmeurne. Selvom du sidder i bilen, gælder det stadig, at ingen må se, hvad du stemmer.Hjælp i stemmeboksenHar du brug for hjælp til at sætte dit kryds, kan to tilforordnede vælgere eller valgstyrere hjælpe dig på valgstedet. Du kan forlange en personlig hjælper, du selv har valgt, i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger. Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds eller få forklaret stemmesedlen m.v., eksempelvis fordi du er svagtseende eller har et handicap m.v., kan du få hjælp af to tilforordnede vælgere eller valgstyrere på valgstedet. Du kan også vælge at få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger. Ligesom du kan få hjælp til at stemme alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson (en valgstyrer eller tilforordnet vælger). Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Endvidere er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.Hjælpere har tavshedspligtDe myndighedspersoner, der eventuelt hjælper dig med at stemme, har tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte få at vide omkring, hvad du har stemt. Det gælder også oplysning om, hvorvidt du overhovedet har stemt.Skift afstemningsstedHvis du på grund af handicap eller nedsat førlighed ønsker det, kan du ansøge om at skifte til et andet afstemningssted, inden for samme opstillingskreds. Blanket til den skriftlige anmodning om at skifte afstemningssted finder du på Indenrigs og Boligministeriets hjemmeside når den er tilgængelig. Du kan også når den er tilgængelig hente blanketten hos Skive Kommune, Borgerservice, Torvegade 10, Skive, eller du kan få det tilsendt ved at ringe til Borgerservice på tlf. 9915 5500. Du kan søge om at få ændret afstemningssted fra tirsdag den 21. oktober. Sidste frist for at søge er mandag den 10. november kl. 12.00.