Alle borgere, der har stemmeret og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalget.

Hvem kan stemme?Alle borgere, der har stemmeret og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalget.Krav for at få stemmeretValgret til folketinget har enhver, som på valgdagen: har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab) er fyldt 18 år har fast bopæl i riget ikke er umyndig De ovenstående personer, der alle har valgret til folketingsvalg, optages automatisk på valglisten.Fast bopæl i rigetFor at opfylde betingelsen om ”fast bopæl” skal man være bopælsregistreret i Danmark i CPR. Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Man har f.eks. ret til at stemme, hvis man arbejder for Udenrigsministeriet (diplomat) eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Det gælder også, hvis man opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred, eller hvis man skriver under på, at man har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. Reglerne er bestemt i folketingsvalglovens § 2.Umyndige kan ikke stemmeMan kan ikke stemme, hvis man er gjort umyndig. Det kunne f.eks. være på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap. Til gengæld mister man ikke længere sin stemmeret, fordi man får økonomisk hjælp fra kommunen, eller fordi man er straffet. Læs mere om folketingsvalget Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort med posten forud for valget. Læs mere om, hvordan du modtager dit valgkort og hvad du skal gøre, hvis der er fejl i dit valgkort