Fremmødte: Hans Nikolaisen (Muusmann), Grethe Bach Jørgensen, Mette Nielsen, Ebbe Kruse Vestergaard, Bodil Højlund Nielsen, Maria Dalgaard Sønder, Peter Hahn, Kimmie Hytting, Thorbjørn Milling, Sebastian Foldager Kousgaard, Sofie Juhl Istrup, Ole Faarkrog-Søgaard, Ole Nannerup, Charlotte Bonde, Dennis Olesen, Rikke Markussen, Jeppe Romby, Agnethe Sti Højbak & Jasmin Diana Ibsen
Fraværende: Chris Pedersen (Muusmann), Kristine Fooken Jensen, Mie Mortensen Gade, Anni Rafn Spenner, Maria Kops Laursen, Kevin Ladegaard, Katharina Stendys Hammer, Kent Sørensen & Michelle Astrup Pedersen
Referent: Carina Birch, Kultur- og Familieforvaltningen
Dagsorden:
- Velkomst og status i processen ved formanden
- Opsamling af input fra fællesmødet 17/8 og borgermøderne 23/8 og 25/8 ved Muusmann
- Orientering om det nuværende arbejde ved Muusmann
- Det videre forløb ved Muusmann
- Afslutning ved formanden
Se præsentation fra møde 4, referencegruppe 2 (PDF-fil)
Velkomst og status i processen ved formanden
Formanden, Grethe Bach Jørgensen, indledte mødet. Formanden samlede op siden sidst, hvor der er afholdt et fællesmøde samt to borgermøder. Børne- og Familieudvalget afholder løbende møder, og der er ikke en beslutning på plads endnu. Vi bevæger os fra en fase, hvor politikerne klædes på, og til en fase hvor de skal tage en beslutning.
Opsamling af input fra fællesmøde og borgermøder ved Hans Nikolaisen, Muusmann
På fællesmødet og borgermøderne blev der opsamlet en stor mængde input, som man kan læse om i referaterne samt se separate sider med de konkrete inputs, både opstillet efter spørgsmålene og efter temaer: www.skive.dk/strukturproces
Referencegruppen delte deres oplevelser fra borgermøderne, hvor det var blevet ekstra tydeligt, at der i denne proces findes alle slags synspunkter og følelser. Der var til begge borgermøder mange holdninger i rummet og lyst til at drøfte. Ønsket om investering på området kom specielt på borgermødet den 25. august tydeligt frem, hvor det i højere grad handlede om bosætning og branding på borgermødet 23. august. En dagsorden forud for borgermødet kunne have været fordelagtigt, så borgerne kom forberedt.
Hans Nikolaisen opsamlede, at holdningerne var tydeligt spredte. Det har givet anledning til en kategorisering af alle inputs i 20 forskellige temaer. Temaerne er sammenflettede, og pointerne kan derfor være svære at adskille, og nogle temaer er mere overordnede end andre. Alle inputs er videregivet til Børne- og Familieudvalget.
Orientering om det nuværende arbejde ved Hans Nikolaisen, Muusmann
Vi befinder os pt. i den femte fase, hvor politikerne arbejder på forskellige konkrete scenarier i et lukket rum. Inddragelsesfasen er derfor overstået, og politikerne skal beslutte, hvilken retning de skal gå. Forvaltningen leverer bestilte beregninger og data til Børne- og Familieudvalget, for at de kan tage den bedst mulige beslutning.
Referencegrupperne orienteres i denne fase, og der er mulighed for at drøfte ideer og muligheder. Det kan give mening at vise noget på kommuneniveau, som der er eksempler på i præsentationen fra mødet.
Det omhandler eksempelvis elevernes skolevalg, som Børne- og Familieudvalget har bedt forvaltningen om at undersøge.
Slide 8 viser, hvor stor en andel af de børn, som bor i de enkelte skoledistrikter, vælger deres distriktsskole. Et eksempel er Højslev: 338 af de børn, som bor i Højslev skoledistrikt, vælger distriktsskolen. 61 af børnene i samme distrikt vælger en anden skole. Hvilken skole de vælger, vises ikke i denne graf. De 338 og 61 børn er ikke summen af antallet af børn på skolen, men de børn, som bor i skoledistriktet, hvorfor tabellen viser tilslutningen til distriktsskolen. Slide 9 viser det samme, blot i procenter.
Opmærksomheder til tabellen:
- Specialklasseelever samt efterskoleelever er ikke medregnet i tabellen.
- Lokalområde 5 har en høj tilslutning til distriktsskolen, da de tilslutter sig VSD.
- I lokalområde 6 er der en tendens til, at der sker en vandring mellem byskolerne, da der højst sandsynligt vælges i forhold til ruten til skolen.
- Der findes flere skoledistrikter, end der er skoler, hvorfor børn i skoledistriktet Hvidbjerg, er tilknyttet Aakjærskolen i tabellen.
Referencegruppen pointerede vigtigheden i at undersøge, hvor de forskellige elever søger hen, når de fravælger deres distriktsskole – og om skolen oplever en balance i forhold til at nogle elever vælger dem til, mens andre fravælger skolen.
Udover disse tabeller, har Børne- og Familieudvalget også efterspurgt nøgletal på folkeskoleområdet. Disse ses på slide 10 og 11. Derudover kan et samlet nøgletal på dagtilbudsområdet ses her: https://skive.dk/media/5tapnojn/rigets-tilstand-b2023.pdf (side 16).
Nøgletallene for folkeskolen viser, at udgiftsniveauet pr. de 6-16 årige er højere end sammenlignings-kommunen, regionen og landsgennemsnittet. I forhold til Skive Kommunes udgifter til undervisning, er summen tæt på landsgennemsnittet, dog stadig en smule højere end sammenlignings-kommunen.
Det videre forløb ved Hans Nikolaisen, Muusmann
Før sommer blev der i referencegrupperne omtalt scenarier, som blev ført videre til fællesmødet og borgermøderne. I den femte fase, som vi befinder os i, er referencegruppernes rolle perifer.
Børne- og Familieudvalget arbejder hen mod et forslag, som offentliggøres efter Byrådsmødet den 1. november 2022.
Der er pt. planlagt endnu et møde i referencegrupperne den 26. september 2022. Mødet fastholdes for nu, men aflyses, hvis der ikke er behov, når vi kommer tættere på.
Afslutning ved formanden
Formanden afsluttede mødet og takkede for samarbejdet, hvis mødet i dag blev det sidste i referencegruppen.