Nedenfor ses alle inputs fra borgermøderne tematiseret og opstillet i uprioriteret rækkefølge. Temaerne er som følger: Bosætning/branding Befordring/skoledistrikter Kvalitet Fælles ledelse Tildelingsmodel Konkrete forslag For de små skoler/dagtilbud For de store skoler/dagtilbud Bevarelse af lokalsamfund Profilering Langtidsholdbar plan Investering Ressourceudnyttelse Erhverv Rekruttering og fastholdelse Inddragelse/proces Generel økonomi Fleksibel løsning Udnyttelse af bygningsmasse Spørgsmål/opmærksomhedspunkter Borgermøde 23. august: Bosætning/branding Flere tilflyttere – hvordan? Bosætning ”Intet hørt fra kommunen!” (tilflytter) - velkomstpakke Udnyt naturområderne bedre – for at skabe attraktive boliger for tilflyttere / bruge dem mere Hvordan får vi gymnasieeleverne til at komme tilbage til byen? Det skal gøres attraktivt at bo i Skive Kommune: Arbejdspladser Infrastruktur Gode boliger Prioriter folkeskoler - a la Greenlab Positiv fortælling om Skive Kommune Hvad efterspørger moderne familier? Hvorfor flytter de til Skive Kommune? Uddannelsesmiljø/ungdomsmiljø/fritidsmuligheder/natur ressourcer Nærmiljø Bosætning – Skive taber i forhold til Viborg Ordentlige boliger – byggegrunde og bedre lånemuligheder Branding af skolerne Børn flytter ud af kommunen Branding/ udvikling sammen med seminariet. Danmark bedste kommune ift inklusion Få arbejdet med tilflyttere. Byggegrunde med vand Få gjort det attraktivt at flytte til med gode muligheder for natur og vand. Afskrive gamle usælgelige byggegrunde Skabe udviklingsperspektiv frem for afviklingsperspektiv Bedre markedsføring af Skive Kommune Økonomisk udfordring – stoppe affolkning Gøre det attraktivt at flytte tilbage Vision mangler – vi har visioner for bosætning med Big Blue. Bosætning skal tænkes meget mere sammen med læring/uddannelse. Lokke borgere til Skive Kommune Vi skal ud i hele kommunen – Salling – bo i naturen - ”brande” hele kommunen – ikke bare Skive og Salling. I bosætningsøjemed har Corona lært os, at arbejde hjemmefra. Tænk skoleliv sammen med bosætning og kommende udbygning med byggegrunde. Når vi brander RENT LIV – så er det mere end Skive og Balling – det handler om hele Skiveegnen – hele Salling/FUR. Brande sig på folkeskolen. Sæt en vision om at vi har ”Danmarks bedste decentrale folkeskole” Byggegrunde på sigt Tænk i flere spor samtidig (både bosætning og skole/dagtilbud). Det hele familieliv – hverdagsliv Udvikl byer med folkeskoler langs kysten, hvor folk vil bo. Pas på det ikke bliver donut-byt, hvor centrum af kommunen er død. Langsigtet: Bosætning - hvordan får vi flere til at flytte til? Fokus på at røre vandkanten Kan Corona vende noget? Vi ser mere lyset i ”roen på landet” Det er nødvendigt at tiltrække nye borgere + erhverv Vi skal fokusere på hvad vi som kommune kan tilbyde Hvordan får vi gjort vores egn attraktiv som kommune – hvad kan vi tilbyde? Bosætningsstrategi – hvordan vil vi trække familierne til Skive? Vision for hvordan får vi løst det faldende tal? Hvad kan vi gøre for at få folk fra de store byer og ud på landet? Udkanten skal gøres mere attraktiv. Plads nok til børnene – mulighed for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Efterspørger en vision – bosætning sammen med strategi for skole og dagtilbud Vi skal være foregangskommune på uddannelse og så nedprioritere f.eks. greenlab For få voksne (forældre) – symptombehandle – bosætning – gøre kommunen attraktiv Jo færre tilbud, jo færre tilflyttere Opbyg et miljø der gør det attraktivt at bosætte sig fx som Green Lab Lav mere målrettet udstykning i lokalsamfundene Bygge godt, energirigtigt og nyt ude i oplandet Gode forhold trækker også folk tilbage til kommunen Hvad ønsker familierne i dag? Få unge til at komme tilbage Opmærksomhed på hvad tilflyttere i lokalområdet foretrækker – det er netop de små lokale og nære miljøer, der værdsættes i store dele af Salling. Det er grunden til at de bosætter dig – så kan man i højere grad trække noget til frem for at trække børn væk fra området? Det vil være med det at tiltrække nye tilflyttere frem for frastøde. Afskriv gamle ikke-attraktive byggegrunde og finde nogle nye attraktive. Det kan være med til at bremse udviklingen. Der er pt. ikke mange attraktive at flytte i, som man gider investere i. Gode folkeskoler kan det ikke også få skabt flere læreruddannede på seminariet? Attraktiv kommune – duer ikke med meget transport Decentral struktur i forhold til bosætning Muligheder or videreuddannelse og fritidsaktivitet - vigtigt for tiltrækning (eller god transport til det) Hvorfor flytte til Skive – spørg dem? Hvad er interessant for familierne Befordring/skoledistrikter Kigge på skoledistrikterne – er de rigtig sammensat? ikke lang transporttid Optimer kørslen i specialundervisningen. Taxier kører med én elev. Bedre transport. Det handler om transporttid fremfor længden Transporttid Risiko: vi bliver valgt fra som kommune! Transporttid i begge ender trækker voldsomt ned for kvaliteten Så tænkes der, hvor mange er samlet? Så kan det være hurtigt at flytte fra A til B. Nytænkning af transport; hvad er til mindst gene for børnene. Indtænke placering af børnehaver sammen med, hvordan forældre transportere sig Transporttid garanti (max transporttid) Højde for transport og ventetid omkring den – det skal være et løfte. Dødsspiral – tingene hænger sammen. Er det kvalitet at sidde i en bus? Skolen tæt på: Fysisk eller transportmæssigt (Shuttlebusser) Cykelstier Det skal være nemt 50 minutter er for lang tid Distriktsopdeling skæv Man skal kigge på skoledistrikterne pga. skoletransport Infrastruktur – transport skal være velfungerende – busdrift Transporttid Dagplejedistriktet skal ikke være hele kommunen. Eksempel på at man skal køre 20 km i gæstepleje. Det betød at jeg sagde mit job op og fik et andet med langt færre timer. Tegn nye skoledistrikter – start forfra. Brug ikke de gamle sognegrænser fra middelalderen. Tegn et nyt landkort i Salling. Eksempel: Allerede i dag er der områder, hvor distriktsskolen ikke nyder opbakning. Det ser vi i nogle områder. Lave nye skoledistrikter. Der skal være et alternativ til de store skoler. Transport må ikke være i én time for nogle børn. Mere frit skolevalg er nødvendigt ved evt. skolelukninger (forandring af skoledistrikter eller ophævelse af begrænsninger på befordring) Kvalitet Børn med særlige behov Lokal forankring Hvor giver man de bedste rammer for børn med særlige behov? Gode rammer – kører med meget lave fællesnævnere Skolereform afspejles ikke i rammer Måle på hvor mange der kommer styrket ud på den anden side. Både lære og være – udvikle sig som mennesker. Fagligt dygtige Det fungerer forebyggende for både faglige og sociale problemstillinger at man får en tryg og sikker dagtilbuds-/skolestart det gode børneliv prioriteres nok voksne Dagtilbud kan blive for store men også for små. Mindre end 12-13 børn er problematisk fx ved sygdom Gode folkeskoler - færre børn med udfordringer Transporttid Børnenes trivsel – uafhængigt af størrelse Nærvær og omsorg i de små. Hvad sker der i de store sammenlagte? De voksnes faglighed Tiden hertil som fagpersoner og forældre Du skal ikke bevare de små skoler for enhver pris Ikke gå på kompromis med inklusion! - ingen besparelser på specialområdet! Det er vigtigt, at der er andre børn, man kan spejle sig i! Hvis der kun er de store børnehaver – kan forældre ikke få lov til at vælge de små institutioner - det er vigtigt med et stort/bredt udbud Skal rumme alle slags børn Gode specialtilbud – flere diagnosticerede børn Pædagoger/lærere: kompetencer hos personalet skal bruges - højne fagligheden og mindre bureaukrati Hvor høj skal klassekvotienten være? Lærerkræfter kan bruges på tværs – flytte lærere Læring/trivsel/social tryghed/netværk Kvalitet i dagtilbud og lave klassetrin er i høj grad tryghed De yngste klassetrin trives bedst med få og kendte lærer, og ikke en masse forskellige specialelærer, som de ældre klassetrin både trives med og har større fordel af. Tryghedsfaktor – få lærere i kendte omgivelser Nogen børn har brug for, at det er småt Selvom BUPL har anbefalinger på 70 børn i børnehave og 200 elever på skoler, så tror vi det er anderledes med kvaliteten på vores egen. Her er der københavnske venner, der er dybt misundelige på de tilbud, der udbydes i form af nærhed, omgivelser tæt lokalsamfund med opbakning og kendskab til alle. Transporttid i begge ender trækker voldsomt ned for kvaliteten Skolen tilpasser sig børnene i stedet for at børnene tilpasser sig skolen 2-lærer ordning Større skoler giver mulighed for en ven til alle Kan også løses på de små skoler Bygninger – rammer til inklusion og godt indeklima Ikke samlæse for enhver pris. Børn skal kunne spejle sig i hinanden – det kan de ikke hvis der er for få – fx kun en dreng på en årgang God kammerat på hver årgang Supervisere vidensdele med kollegaer Det er godt at samlæse – lærere er dygtige til at niveaudele og differentiere undervisningen. Det er netop samlæsning privatskolerne er rigtige gode til. Dét de har succes med. Klassekvotient Nytænkning multifunktion Trivsel Kendskab til hinanden børn giver tryghed Klassekvotienter er for høje, som det er nu. Hvis man bevarer det hele, når det flyttes elever, alle er ved at drukne. Mere nærvær og tryghed. Strukturdebatten skal ind til kernen. Bedre kvalitet ved mindre klasser, mere tid til hver elev. Samlæsning fx i 1-2 klasse Måle kvalitet - hvordan gør man det? Antal børn/normering Trivsel før faglighed (det er en forudsætning) Inklusion lykkes ikke i mindre klasser Mindre klasser giver mere ro – Det giver plads til bedre kvalitet Samlæsning kan fungere og give et højt fagligt niveau Som forælder vil jeg have hele pakken Leg er vigtigt! Resiliens er sammensat af bl.a. læring dannelse og samfund Vi ligger allerede højt på kvalitet – det skal vi blive ved med Nærvær til børnene Mulighed for selv at vælge mellem stor eller lille skole Hvad siger børnene selv – hvordan trives børnene de enkelte steder? Vi vil alle have vores børn i den skole, her hvor vi bor. Hvordan bevarer vi kvaliteten? Nærvær Flere børn sammen Hvordan får vi gode børnefællesskaber Ledelse tæt på En god normering Nok hænder til børnene For få børn er skidt - faldende kvalitet Har vi undersøgt på, hvad kvalitet er? Attraktive tilbud med de bedste normeringer ser godt ud, men det er svært i hverdagen med de bedste voksne fagligt miljø lærer, der ikke er pressede flere voksne til at møde børnenes behov læreres/pædagogers trivsel Rammerne Bedste fremfor de billigste Spejle sig, socialt netværk Trivsel Uddannet personale Klassekvotient 22-25 elever Adgang til læse- og matematikvejledere på alle steder Nærhed til sin skole – tæt forældresamarbejde Ambitioner for den enkelte skole Tag udgangspunkt i børnene – det handler om deres læring og trivsel Læring, trivsel og kammerater kommer før transport Tilfredse medarbejdere, der kan udvikle sig, skaber kvalitet Kvalitet forudsætter et passende antal elever/børn; Ikke for mange (ikke 28-30) men heller ikke for få (over 14) Brug uddannet personale i skoler og dagtilbud Daglig ledelse tæt på medarbejderne. For og imod af adskille og samle ledelsen på skoler og dagtilbud Trivsel i daginstitutioner Fællesskaber er vigtige – folkeskolen spiller en stor rolle i ALT – når vi skal til stranden, når vi skal dyrke friluftsliv, grille sammen, dyrke idræt. Det hænger sammen det hele. Det skal hænge sammen for familien. Godt liv er det vigtige for os. Tildelte ressourcer til klasser til lærerkræfter – skal ikke løses af bibliotekarer, AKT mv. Det er ikke bare skolen og læring det handler om. TRIVSEL er vigtig. Tag hensyn til de lokale tilhørsforhold. Barnet lever et liv i mange år – og fritid og læring hænger sammen. F.eks. vælger man en lille skole i stedet for en stor skole, - barn trives på en lille skole / temaskole. Der er forskellige måder at undervise på – forskellige muligheder at være skole på. Variation af mulige tilbud Mulighed for at vælge om man ønsker en lille eller stor skole/dagtilbud Forældre vælger ikke skole efter distriktet – men efter interesse og tillid. Fælles ledelse Lave flere VSD-områder? Tildelingsmodel Fejlkilder i beregninger: Tildeling til bygninger – er konverteret til pædagogisk arbejde Forbrug på ledelse Elever der forsvinder til friskoler! (eleverne bliver flyttet) Mindre penge at gøre med vil gøre hverdagen sværere at få til at fungere. Tror det er utopi at få tilført midler. Inklusion - binde pengene i grundtilskuddet Sende børnene derhen, hvor fagligheden er (samlet) Svært at være ekspert, når der er 1 barn Beregningen tog ikke højde for, hvis lokalsamfund åbner friskoler Behov for justering af tildelingsmodellen Tildelingsmodellen – fordele hjælp Dagtilbud – for små enheder – det hænger ikke sammen - tildelingsmodellen Vi bruger for mange penge til bygninger (hænger sammen med for små enheder ift. dagtilbud) Konkrete forslag Bedre med besparelser på store skoler Forbedringsudgifter på at rette op på børnehaver & legepladser Udvikl byer med folkeskoler langs kysten, hvor folk vil bo. Pas på det ikke bliver donut-byt, hvor centrum af kommunen er død. Lukke der hvor der kun er 5 minutters kørsel - god geografisk spredning Der er en klump skoler tæt, hvor man bør se på at lukke der, hvor der er rimelig afstand Små skoler skal lukke – politisk beslutning Måske bedst at flytte børnene ud i områderne i stedet for ind til Skive Spar personale i ydertimerne f.eks. ved at slå SFO og dagtilbud sammen Forvaltningen skal tilpasses børnetalsudviklingen – færre børn må også give en mindre forvaltning Bibeholde nogle skoler – og give dem et løft – og luk nogle enkelte VISION – udnyt at Skive er en seminarieby. Udnyt de ressourcer der er i forskellige områder. Udvikling med visioner og ambitioner – ikke afvikle. Sæt en vision. Som I politikere gjorde med GreenLab Skive. Sæt et ambitiøst mål. Knyt læreruddannelsen (VIA) og skolerne tættere sammen. Der blev refereret til et tidligere forsøg med prøveskoler sammen med VIA. Idé: Lukke overbygning men beholde de små klasser (0.-6. kl.) i enkelte lokalsamfund Bedre uddannelsesmiljøer Lukning af de store skoler i Skive Skoler som borgerhuse kombineret med børnehuse. Samtænke funktioner Ikke flere vuggestuer og sammenkørte institutioner. Gæstedagpleje i hele kommunen Alle specialklasser skal ikke kun være i RESEN (lang transporttid – og langt fra nærområdet) Ved lukning: Sørg for, at lokalerne bliver tilgængelige for borgerne til anden brug. Eller fjern det, så det ikke står og forfalder Bruge skolen til andet end undervisning Skive by har nedslidte skoler. Luk – og flyt elever ud til mindre skoler. Omvendt centralisering. Hvis der lukkes skoler, så skal fritidstilbud og ikke mindst hallerne opprioriteres – Rønbjerg blev nævnt som et lokalsamfund, hvor det er lykkedes. Pro et contra om at bevare SFO i morgen og eftermiddagstimerne i lokalsamfund, hvor skolerne lukkes For de små skoler/dagtilbud Samlæsning af mellemtrinene i skolerne. Kæmpe for små skoler Nogle børn trives bedst i små skoler ADVARSEL mod store skoler – social tryghed i nærområdet er vigtig Børn ”drukner” på store skoler, mere nærhed på små skoler. Alle børn har brug for det. De små tilbud har en god kvalitet For de store skoler/dagtilbud Skolerne er for små Ikke godt at lægge undervisningen sammen på tværs af klasserne (1-3) på de små skoler En skole kan blive for lille. Der kan være for få elever – der er en mindre grænse. Ikke redde de små skoler for enhver pris Skolerne kan blive for små Svært at få venner Faglig ekspertise Det er vigtigt, at politikerne får lokalsamfundene i tale – hvordan gør vi det bedst? Bevarelse af lokalsamfund Der er en risiko for lokalsamfundene ved nedlæggelse af skolerne Tænke ting sammen, så man ikke udvander kommunen Tage tyren ved hornene - ikke nødvendigvis i oplandet Politisk vurdering ift. hvor vi vil satse på samfund med børn og familie Det skal være attraktivt Trække mere til landområdet Lokalsamfundene skal være attraktive og have hele paletten Nu og her: kig på geografien i kommunen Hvis man rører Fursund, lukker du lokalsamfundet Sikre sig at der er tilbud enten skole eller dagtilbud i hvert lokalområde/by Prioriterede midler til lokalsamfundene Det er ikke bare en skole i lokalsamfundet, det hænger sammen med lokalsamfundet og påvirker hele området. Måske skal der satses på nogle områder Svært at komme godt igennem lokale lukninger Lokalsamfund - Skive er også et lokalsamfund Midtbyen er også et lokalsamfund med stor mangfoldighed. Bedre historie om Åkjærskolen Lukkes skolen – så vil det give fraflytning. Er flyttet dertil pga. skolen og det andet landsbyen tilbyder. Sammenhold i lokalsamfundet Engagement, forening, kan drive noget sammen Spørgsmålet vender forkert og bør i stedet have været i retningen af; Hvad vil kommunen gøre for at forhindre skolelukninger Udnyt at hjemmearbejde er blevet en mulighed og få flere til at arbejde fra landsamfundene Lokalsamfundene inddrages – der skal fortsat være et kulturelt tilskud Fastholde aktivitet Definition af lokalsamfund – landsbyklynge? Profilering Skive Kommune kan ikke hamle op med nabobyerne, så satse på landområdet og tilbyde specialskoler/sprogskoler. Arbejde evt. med at satse på nogle områder - udviklingsområder Profilskoler Ryk 9. klasser et andet sted hen fælles for 9. klasse. Specialeenheder: Historisk skole et sted, naturskole et andet sted Færre skoler - men fortsat valgmuligheder mellem store og små – måske profilskoler Vælge at nogle ting (f.eks. sprogskoler) køres til mindre skoler, hvor der er fred og ro Fursund – udeskole – tematisere skolerne mere. Åkærskolen for eliteidræt f.eks. Skoletyper – decentral/central/profilskoler Langtidsholdbar plan Arbejde med scenarier, som vi ved kan holde uanset hvad - fremtidssikker plan Lav holdbare løsninger Investering Investere fremover - det vil give afkast Centralisering i Skive by, invester i byen Invester i dagtilbud og skole Vi accepterer ikke præmissen – Vi er ikke nødt til at spare Det er nødvendigt at investere sig ud af problemerne Tilføres midler, hvis man vil bevare den decentrale struktur Invester i den bedste folkeskole i Danmark Ønsker at investere i energirigtige bygninger, der fungerer som skoler og dagtilbud med et mindre antal børn end f.eks. hvad BUPL – så den mindre skalering henviser til fortsat at kunne drive effektive skoler, hvis elevtallet er mindre. Langsigtet plan med investering Hvad skal der være af skoler Hvad skal det være for nogle skoler VISIONER for børn og unge Tilføre midler Ressourceudnyttelse Kigger hvor er ressourcerne Og den faglige viden Og udnytte den på tværs på de små skoler Lærere ansat i kommunen og ikke på den enkelte skole Tysklærer på mere end en skole – ikke flytte børn Bruge frivillige og andre som ressourcer Dele ressourcer mellem skoler Skoler, der støtter hinanden - flyttes rundt med lærere. ”dele skoler” = flere ressourcer Erhverv Dialog med virksomheder Udvikle kommune Vende udvikling – virksomheder Få lavet skoler der har mere fokus på at få erhvervslivet ind over - praktik og timer i ugen. Velfungerende lokalsamfund kræver erhvervsvenlighed Rekruttering og fastholdelse Fastholdelse af lærere Tal området op i stedet for ned og giv mere frihed til lærerne/personalet Fortsat at kunne rekruttere Faglige fællesskaber – ellers kan man ikke læse inklusionsopgaven Inddragelse/proces Vi ville have været involveret langt før – hvorfor først nu? Vigtigt at det er politikerne som træffer afgørelsen. Det skal ikke være lokalt, man træffer beslutningen. Spørg os – giv os lokal medbestemmelse. Kender ressourcer i området og vil selv yde en indsats. Politikere skal være åbne for en involverende dialog – i lokalområder og med de ressourcer der er i områderne. Inddrag borgerne i de lokalsamfund, hvor der sker ændringer i skole og dagtilbudsstrukturen. Der blev nævnt spændende løsninger som lokalsamfund var interesseret i forbindelse med Krabbeshus. Der blev også nævnt lokalsamfund der tidligere har haft mere eller mindre succes med skolelukninger Der kunne ha’ været præsenteret andre modeller Sporene er lagt ud og fastlåser drøftelsen Generel økonomi Økonomien skal blive på området Det koster også at spare. En privat virksomhed ville tilpasse bygningsmassen og sørge for at udleje ledige lokale, sælge dem eller fjerne dem. Midler sparet skal så måske bruges på mistrivsel Besparelserne skal gå til børnene Fleksibel løsning Det hænger ikke sammen. Det er nødvendigt at arbejde på tværs af forvaltninger. For at løse komplekse problemer er det nødvendigt at finde komplekse løsninger Tænk på tværs og ud af siloer Komplekse problemer kræver komplekse løsninger Samtænke skole med andre funktioner på tværs Indgå i samarbejde med andre kommuner Udnyttelse af bygningsmasse Erfaring fra Hvidbjerg – hvor skolen lukkede. Vær ikke bange for det. Bare lokalsamfundet har noget at samles om – fx kan anvende de efterladte bygninger. Placer flere funktioner på skolen. Børnehave og skole og andre funktioner. SAMPLACER. Udnyt kvm og flyt andre funktioner derhen. Bruge bygninger anderledes Skære i bygningsmasse for at bruge penge bedre (efterfølgende regning) Indregne efterregning – hvad det koster at bygge eller rive ned Hvis man vil investere i store skoler Kigge på bygningsmassen Bygge større skoler, der passer til pædagogik Rammer tidssvarende i forhold til pædagogik Straffes for at overbygning er væk = for mange kvadratmeter Kombinere flere skoler og dagtilbud og så reducere bygningsmasse ved at børnehaven flyttet Ekstra hænder/frivilligt arbejde mm. Kan flere folk hjælpe med alt det lavpraktiske? Spørgsmål/opmærksomhedspunkter Hvordan laver man attraktive skoler – og undgår at der bliver etableret friskoler? Hvordan gør vi op med stigmatiserede skoler?! Opmærksomhed ved nedlukning af små skoler - risiko for at forældre opretter nye friskoler Ikke ende som i Viborg – hvor eleverne flygter til privatskolerne pga. tilskud (større tilskud pr. elev) Erfaring fra Morsø Kommune: De små skoler blev til friskoler Nykøbing fik en stor skole – en kæmpestor skole. Der er ingen alternativ for familier, der ønsker en folkeskole. Der er fordele ved små skoler, nogle der kun kan trives der – undgå specialtilbud Fordel ved små skoler er at de små lærer af de større elever – der er megen interaktion mellem små og store elever, de små årgange giver mere socialt liv på tværs af alder. Gode forhold sparrer også på sociale budgetter Styrke de steder, hvor børnene trives Store skolers bygninger er ej længere bæredygtige ”Politikerne skal være ærlige og sige, ”vi regner ikke med jeres lokalområde” Hvor hurtigt skal det gå? Hvad får vi, hvis vi lukker skoler? Det gælder hele barnets skoleliv, ikke kun ét år – men 10 år! Politikere skal have mod til at sige højt, hvad der er kvalitet i Folkeskolen. Børns fritid betyder også noget. Når forældre vælger skole, vælger de efter forankret tilhørsforhold. Trivsel for barnet er vigtigere end forældres netværk/kendskab. Flere vælger friskoler Thise har god succes - henter børn udefra – tilvalg. Vi accepterer ikke forandringer! Udvikling over afvikling! Risiko for skolelukninger gør at man vælger landsbyer/landsamfund fra De små samfund skal tilføres midler til at optimere det sociale liv. Børnene skal ikke bruges til at drive politik - Børnene skal ikke bruges til at redde et lokalsamfund – vi skal gøre det bedste for børnene. Idrætsfaciliteter kan bruges til mere – fritid, SFO, eftermiddagsklub til store børn Lukker skoler kan forældre flytte deres børn til andre kommuner eller friskoler. Borgermøde 25. august: Bosætning/branding Kommunen skal gøre det mere attraktivt at flytte til området og på den måde få flere bosætninger til. I forhold til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i et område, pointerede flere af borgerne, at det ville hjælpe, hvis man kunne prale af at have en skole, som bliver der. Nogle er tilflyttere og har netop valgt dette område pga. den lokale skole. En skolelukning kan resultere i, at nye tilflyttere ikke vil komme til. Flere i gruppen pointerede, at det var særdeles vigtigt, at man ved en skolelukning i et lokalsamfund gjorde sit som kommune for at sikre byens overlevelse. Dette kunne eksempelvis ske ved at brande Skive Kommune som helhed, men i særdeleshed lokke tilflyttere til oplandet, hvor de ville kunne få billige boliger i naturskønne omgivelser. I relation til ovenstående var en pointe, at man skulle få byerne til at se attraktive ud. Det nyttede ikke noget, at der stod nedslidte, tomme bygninger – nogle nævnte en lukket børnehave, som nu stod og så nedslidt ud, men som i stedet burde rives ned og blive til et grønt område. Gruppen var enige om, at det var særdeles nødvendigt, at kommunen hjalp med at holde liv i købmandsbutikkerne i de små byer i tilfælde af en nedlukning af den lokale skole, og på den måde mindske risikoen for den frygtede dominoeffekt. Kommunen skulle ligeledes gøre noget for de små. De var vigtigt, at det var attraktivt at være barn i et lille lokalsamfund, hvilket ligeledes ville lokke nye børnefamilier til. Lave en anden vækststrategi. Vandet trækker folk til sig, det er her vi bor og har de små skoler. Bosætningsindsatsen skal ikke kun rumme ”Big Blue” og Skive by. Udnyt tendensen efter corona hvor folk vil have noget andet end det tætte i storbyen. Vi hører om eksempler, hvor borgere vælger at bosætte sig i Skive i stedet for i Viborg, hvor der har været talt om skolelukninger længe. Nu får vi en udvikling, hvor folk der skal arbejde på vores virksomheder i Skive, bosætter sig på Mors. Vi mangler arbejdskraft til vores virksomheder – og hvis alle vores børn flytter væk, sendes væk fra lokalområdet – uddør vores lokalsamfund på sigt. Der er oplagte muligheder at kombinere arbejdskraftmangel med bosætning i vores områder. Udnyt det! Huspriser er steget i Skive – og her har vi vand og billige priser i området. Her kan borgere og familier leve et simpelt liv. Vi kan tilbyde et fællesskab – trivsel for børn, tryghed for familier. Vi skal være meget bedre til at markedsføre områdets kvaliteter og muligheder. Hjælp os med at gøre det. Lav bosætningsindsats hos os. Se på bosætning – Der findes ikke attraktive byggegrunde i periferien – mindre i Skive by Greenlab-ansatte skal headhuntes til at bosættes sig lokalt på Salling Brug kystarealer til boliger Bosætning – vi skal ikke acceptere status – Spørg dem der kommer til hvorfor de kommer og byg videre på det. Se på de unge menneskers behov – når de kommer tilbage fra uddannelse i de store byer – Se blandt andet på kulturområdet En god skolegang gør at unge også kommer tilbage igen Hvis man kan fortælle nogle gode historier om Skive kan man også trække folk til Vi skal ikke have strukturforandringer – Arbejdet skal ske meget før Man skal være bedre til at vise oplandet frem – Post Nord rundt var et godt eksempel Tale området op og den rette PR. De mindre landsbyer har kyst og masser af smuk natur, hvilket rummer muligheder for alternative læringsformer, som ikke findes i Skive ligesom det under de rette forudsætninger kan tiltrække ift. bosætning. Som det er i dag, er udbuddet af boliger i eks. Glyngøre meget begrænset og i de mindre byer, må man ikke låne til boligkøb pga. risiko. Arbejde med de muligheder og se effekten af det seneste udspil med statsgaranterede lån, som kan komme yderområderne i Skive Kommune til gavn - fremme tilflytterdagsordenen yderligere. Udstykke nye grunde, som i dag ikke findes både ved kysten, men også i smukke naturområder, som eksempelvis i dag er fredet til landbrug og lignende. Der mangler byggegrunde, som måske kunne tiltrække flere til området. Repræsentanterne for lokalsamfundet foreslog at der skabes flere attraktive byggegrunde og at potentialet i beliggenheden ved vandet udnyttes bedre. Et kommende maritimt center kan understøtte dette. Der er tilflyttere, som endnu ikke har fået børn – lokalsamfundet tror på, at der er flere børn på vej. Flere byggegrunde i landsbyer. Tænk bosætning – udstyr langs vandkanten Generelt er det vigtigt at gøre det attraktivt at flytte ud i lokalområderne. Der skal liv i lokalsamfundene. Når man lukker en skole, lukker man også lokalsamfundene. Det er vigtigt med branding. Der skal gøres reklame for kommunen. Det har Thy og Thisted formået. Hvis man lukker en skole, så kommer de unge ikke tilbage, når de skal bosætte sig og lave en familie. Det bliver således en ond cirkel. Man skal kigge mere langsigtede, idet det ikke kun handler om de næste 5 år. Kigge på salg af bygninger med attraktiv placering Investere i stedet for at spare - understøtte bosættelser Øge tilflytningslysten Sikre at tilflyttere/arbejdskraft kan få deres børn passet/i skole Sats på bosætning Skabe en attraktiv kommune – skolelukninger afskrækker tilflyttere Lånemuligheder på landet Hvordan skaffer vi flere børn – kig på de områder, hvor der er positiv vækst Effekten af lånemuligheder er vedtaget 1/7 – det er ikke slået igennem endnu Opfattelse af, at der er gang i noget, så vi bør vente lidt med at tage beslutningen Der er et par byer, der ligger tæt på greenlab – der forventes at der med erhvervsvæksten også er potentiale for store mængder af vækst Kobling til bosætning – markedsføring, hjemmearbejde Attraktivt tiltag Arbejdspladser Byggegrunde Ældre/seniorkollektiv Studieboliger med bil til rådighed – unge bo og arbejde et andet sted Flere tilflyttere – lokalsamfund – lokal støtte – lettere at låne penge. Arbejde på tværs af siloer Fokus på udvikling frem for afvikling – hvordan får vi vendt bosætningen? Brande skole og dagtilbud sammen med lokalsamfundet Investere i lokalsamfundene – attraktive grunde Tilbuddene skal være så attraktive, at de bliver valgt til og ikke fra Arbejde for at få flere tilflyttere til kommunens landdistrikter Analysere nuværende bosætningsstrategi og det anbefales, at der sættes initiativer i gang som kan forbedre bosætningen At der ikke snakkes afvikling – men i stedet udvikling Spændende og attraktive grunde og boliger (GreenLab Skive – opretter masser af nye arbejdspladser) Befordring/skoledistrikter Der var ligeledes enighed om, at kommunen skulle sørge for, at der var flere cykelstier fra de små byer, så man nemt og sikkert kunne cykle til de øvrige områder. Derudover skulle den offentlige transport forbedres, så der kom ordentlige busforbindelser fra lokalområderne. En forælder pointerede, at vedkommende ikke ville kunne nå at køre sine børn til og fra skole hele tiden, hvis den lokale skole lukkede, og så var det nødvendigt med ordentlige busforbindelser og cykelstier til de større børn. Bedre bustider og kortere ventetider kan hjælpe på kostbar tid Skoledistrikter som grænser for befordring er forældet Gratis busser Friskolernes befordringsmodel kunne være interessant at se på Gratis bus kan nok betale sig fordi der ikke er administration Der bør brydes med skoledistrikterne. Flere omkring bordet fremhævede det absurde ved, at en skole 5 km fra grænsen skoledistriktet ikke var en mulighed uden egen befordring, og man skulle rejse 20 min eller mere med bus ind til en skole i Skive by. Dermed sikre transportmuligheder på tværs af skoledistrikter og lade forældrene beslutte hvilken skole som er bedst for børnene. Infrastruktur og transportmuligheder skal etableres eller forbedres. Der blev fremhævet cykelstier, som eksempelvis går fra Skive, men slutter uhensigtsmæssigt og gør at land og by ikke har de bedste muligheder for at hænge sammen. Bustransporten skal forbedres, være mere ’intelligent’ og bør være gratis for skolebørn, så transporten mellem skole og fritidsaktiviteter hænger sammen og tilgodeser børnene til en tålelig transporttid. Hvorfor rykker flere deres børn til Mors og Thise friskole? Hvad er det, de gør godt/anderledes, så folk flytter dertil? Bus og transporttid spiller ind. Der er f.eks. gratis bus til og på Mors, som kører regelmæssigt, så det passer til skolens mødetider, hvilket er en del af forklaringen på, at nogle rykker til Mors. Transport/bus betyder meget. At det ikke tager for lang tid at komme i skole og også hjem fra skole. F.eks. hvis man skal med bus fra Grønning til Breum skole tager det over 45 minutter hver vej for nogle elever. Vigtigt at huske, at der er lige så langt fra f.eks. Oddense til Skive, som der er fra Skive til Oddense. Det kunne også være børn fra Skive, der skal køre med bus til en skole i en af de mindre byer uden for Skive. Være opmærksom på transport/bus. Husk også at se på skolerne i Skive. Der er mange tæt på hinanden, hvor nogle måske kan lukkes. De børn ville få kortere transporttid end børn, der skal fra en af de små byer og til en skole i Skive. Få undersøgt hvilke behov den moderne familie har: Transporttiden er vigtig Skolebus: Bybørn kan også køre skolebus. Landsbyskoler med skoledistrikter der lige tager en bid af Skive by med. Hvis skole skal lukke så sørg for ordentlig busdækning/ kort transporttid/kort ventetid. Fastholde decentral struktur, men se på befordring – problem at bruge al den tid i bus Transporttiden må ikke blive længere for børnene. Der skal være tid til foreningsliv og den mentale sundhed. På hvad ekstra kørselstid gør for mulighed for fritidsaktivitet Adresser uden for en byzone – besværligt at komme til skole Sikre en god transport for barnet, se på transporttid og antal skift Mulighed for at kunne få kammerater med bussen Trafikfarlige veje Befordring - lettere at vælge f.eks. Mors Slår byer ihjel ved at lukke skole Lukker man skoler – flytter de måske til en anden kommune Busforbindelse Linjerne mellem skoleområderne fjernes – kan de med fordel ændres? Med fokus på lokalsamfundene - inddrag samfundene i, hvordan de bedst kan tilrettelægge sig Gratis busser – kortere transporttid Ala Thise friskole Forældre skal opleve at tilbud er tæt på fysisk eller transportmæssigt Land – nærhed/tryghed/sikkerhed Mister det, vis de skal transporteres På transporttid På transporttid og trafiksikre veje Kvalitet Man skal forhindre et dårligt samarbejde mellem skole og hjem, således forældrene ikke ’stemmer med fødderne’ og tager deres børn ud af skolen. Flere gav udtryk for et ønske om åbenhed for mere dialog og et bedre samarbejde. Flere i gruppen pointerede, at hvis man ville sikre kvaliteten, så skulle man sikre sig, at der ikke kom for høje elevtal i klasserne. De pointerede, at det er vigtigt at huske på, at ikke alle elever kan klare store klasser, og flere risikerer at ’forsvinde’, hvis der er mange, som de kan gemme sig bag. En central pointe fra denne gruppe i forhold til at sikre kvalitet omhandlede en god og dygtig ledelse, hvor det var særdeles vigtigt, at hvert enkelte sted havde deres egen leder – dette kunne eksempelvis være en leder, der både havde ledelse og undervisning eller administrative opgaver. Det vigtige var blot, at man ikke skulle dele leder. Til gengæld mente borgerne, at skolerne sagtens kunne deles om andre funktioner, såsom sekretærer og pedeller. Hertil pointerede en borger, der både var forældre og lærer, at h*n var ligeglad med, hvor vedkommendes løn blev lavet, så den funktion kunne man sagtens centralisere (Note fra facilitator: Her kan man for eksempel kigge på Udvikling & Administration i Pleje & Omsorg, hvor dette netop et blevet centraliseret). Det blev ligeledes nævnt af flere, at sammenlæsning på skolerne var med til at sikre kvaliteten. De små skoler rummer børn, der trives. Trivsel er omdrejningspunktet. Det der betyder meget for forældre er: Indlæring Kammeratskab At børnene ikke får behov for at gå til psykolog Friske glade børn – der trives Børn der bliver set og hørt – der trives – for at de kan lære. Det er ikke bare personalet på skolen – der er mange andre i lokalsamfundet der støtter op om det Venligst – vi skal ikke have skoleklasser med 24-28 elever! Lav klassekvotient – Det giver helt sikkert bedre læring og trivsel Er det kvalitet at køre i bus? – Den tid koster meget på både sociale og faglige aspekter Kvalitet og størrelse er ikke nødvendigvis sammenhængende Man skal kunne komme i specialklasse – også lokalt Uenighed om kvaliteten i de små skoler, herunder friskoler (Thise Friskole blev nævnt). De små skoler rummer som følge af deres størrelse en rummelighed, som en stor skole ikke har. Det er et fristed for nogen af de elever, som kan have det svært og i modsat fald måske ikke havde gennemført en skolegang, hvilket var en kvalitet for nogen. Modsat blev der opponeret over lavere karaktergennemsnit blandt de små skoler, som ikke giver de samme muligheder efter endt skolegang som følge af lavere faglighed blandt lærere, manglende trivsel pga. ensomhed mv. Omvendt argumenteres for at store skoler taber de fagligt svage børn, og derfor skal der være indsatser for, at det ikke sker. Samlæsning på tværs af klassetrin blev fremhævet, men ikke alle var enige i, at det giver den bedste kvalitet. For at sikre de rette kompetencer nævnte flere muligheden for linjefagslærere, som kunne køre på tværs af skoler. Det blev nævnt, at der ikke var meget kvalitet med 40 elever på seks til syv klassetrin, men som modspil blev der fra andre opponeret mod, at skolerne skulle bevares for enhver pris. Alle var dog enige om at Skive Kommune skulle tage et ansvar, så en skolen ikke skulle sig selv, som det tidligere var set. Ved bordet var der også personale til stede. Der var frygt for, hvad der skal ske med dem, hvis skoler og dagtilbud lukkes. Løse det med naturlig afgang eller på en anden måde hjælpe dem videre. I forlængelse heraf startede en dialog omkring kvalificeret personale, og der blev argumenteret for, at man skulle være mere åben overfor nye kræfter og input. Der bør handles mere aktivt for, at personale og ledelse som ikke er kvalificeret, bliver udskiftet, så kvaliteten kan hæves. TRIVSEL er vigtigt. Man kan se på, hvordan trives børnene på de enkelte skoler? Det giver ikke mening at lukke en skole, hvor børnene trives. Man skal se på hver enkelt skole i forbindelse med lukninger. Se på geografi og hvad der giver mening. Der kan være, der er en anden skole, hvor børnene ikke trives, som det måske giver mere mening at lukke. Det kan både være en skole i Skive by eller i en af de mindre byer. Det er vigtigt at der er lydhørhed fra skoler og forvaltning: at man som forældre bliver hørt, hvis ens barn har brug for hjælp, hvis der er børn med udfordringer. KVALITET er ikke, at børnene bare skal komme ”bedst muligt igennem”: der er forskel på, om man kører i en meget gammel bil eller i en Ferrari. Alle børn skal komme godt igennem deres skolegang – og sådan er det ikke nu. TRYGHED er vigtigt. Vil sikre kvalitet ved selv at ansætte lærer fremfor at få ledige lærere overført. En skole med 80 elever kan godt have høj kvalitet Ha børn der trives i skolen hvor de bor Forbedrer rammerne til inklusion af børn Sæt et loft på klassestørrelsen (f.eks. maks. 20-22). Ansæt forskellige faggrupper til at understøtte undervisningen Specialklasser kan lige så godt være i landsbyskoler. Tilbuddet til ordblinde er bedre på Mors. Øge kvaliteten i kommunen, så forældre ikke vælger Nykøbing til ordblinde børn. Ordblindeundervisning lokalt. Hvis barnet alligevel skal med bus, så vælger forældre det sted, hvor kvaliteten er bedst. Lokal skole vigtig for børnene: Kort transporttid, fritidsaktiviteter, venner, lang skoledag i forvejen. Nok personale til børn/elever, faglært personale, ikke så mange vikarer. Små skoler er ikke nødvendigvis godt Nogle børn har det bedst på små skoler Lærere på små skoler savner sparring Klassekvotient: I for store klasser tabes børn på gulvet Når man er lokalfunderet og sammen i fritiden, trives man bedre Både lærere og børn skal være i trivsel Ikke alle trives ens – hvad koster det at tabe et barn på gulvet… Nogle trives bedre på mindre skoler Skoler kan også blive FOR små Der er for meget fokus på at lukke skoler. Men fokus skal være på at skabe kvalitet i skoletilbuddene og ikke mindst til fritidslivet. Man kunne også udfordre skolereformen en smule, da skoledagene er for lange. De lange skoledage gør det sværere for foreningslivet, da børnene er for trætte når de endelig kommer hjem fra skole. Mere fokus på, hvad der egentlig er kvalitet. Det er ikke kun nationale tests. Kig mere på åbningstiderne i institutionerne. Institutionerne skal have længere åbningstiden, så forældre med job langt væk kan flytte til området og stadig nå at hente deres børn inden lukketid. Hvordan kan vi skabe det bedste skoleliv i de mindre samfund? Besparelser/ændring kan give kvalitet - afhænger af udfordring. Når klassen er lille, så skal man slå klasserne sammen og det bliver nogle velfungerende klasser og god økonomi Det er fint med størrelser på omkring 60-70 elever Klassetrin skal beholdes Kørsel – tid i bus Voksne nok Kvalitet i tæt sammenhæng og samarbejde Dygtige lærere – klare pædagogiske værdier Plads Pengene skal blive i området Indeklima vigtigt Fagmiljø der kan tiltrække lærere Lærernes faglighed Bevare seminariet Klasser ikke for store – der er nuværende gode erfaringer Der er erfaringer med at sammenlagte klassetrin fungerer Personaleressourcer til de elever, der har behov for det, skal med Tage specialbørn tilbage på de mindre skoler Tilføje personaleressourcer Fællesskab er vigtigt – at kunne spejle sig fagligt = ikke for få elever. Er der for få udfordrer det kammerat-/fællesskaber Klasser kan blive for store Max 22 - attraktivt for tilflyttere Struktur og genkendelighed – f.eks. i lærerstaben Skolebusordning gøres bedre og mere fleksibel Få egne skolebusser Lavere klassekvotient Kvalitet er at gå i den lokale skole Kvalitet er mulighed for videreuddannelse hos personale Personalet trives Småt er godt – når man kan sende sine børn afsted og de/forældre kender lærere og det føles som familie. Trygheden og nærværet er kvalitet. Inklusion føles som en selvfølgelighed – de kendes fra tidligere Klassetrin skal beholdes pga. aldersudvikling Ledelse er vigtig for kvalitet Fagligt uddannet personale er vigtigt – mulighed for sparring Børn er for små når de starter i børnehave. Og de er for små at have i store skoler. Samlæsning er vi glade for Udeskole med en dag/uge øget trivsel og læring for både børn og lærere Store klasser er ikke altid godt Mere respekt for hinanden, når man ikke er så mange (10-15) Kvalitet – økonomi skal øges Antallet af kvalificerede hænder Ressourcer skal følge med – specielt øget inklusion Visioner Trivsel Plads til omsorg/tid Nærhed Obs på plads til alle Rummelighed Tryghed Kendskab til hinanden på tværs af årgange Understøttende og inkluderende Fællesskab Differentieret tilbud Arbejdsmiljø – gode ledere Stabilitet Fokus på ledelse Ledelsen bruger sin tid på Ordentlig topledelse Obs på PPR-alarm Sammenlægning af klassetrin kan bekymre forældre En anbefaling med en lav elevkvotient på max. 20 – 22 elever. At skolerne ikke bliver for små God normering Vigtig at der skabes gode læringsmiljøer og at der ses på de fysiske ramme som eks. udemiljøet, da mange studier viser, at de fysiske rammer har stor betydning for børns sundhed, trivsel, læring og udvikling. At der er grønne arealer omkring en skole At der er kvalitet i børns læring og med et krav om faglige dygtige undervisere og ledelse Der skal være en god fordeling af kompetente fagpersoner At der er fokus på lærernes kompetenceudvikling Kvalitet og gode forhold for vores børn trækker folk til egnen Inklusionsopgaven – at der skabes rum og plads til børn med udfordringer At skolen kan rumme de børn, som har et ekstra behov At der er faglig kvalitet til den gruppe af børn Forkort sagsbehandlingstiden med henblik på en hurtigere afklaring af, hvilket tilbud der vil være bedst for barnet At der er passende faglige udfordringer En varieret og alsidig skoledag At skolerne rummer trygge læringsmiljøer, hvor eleverne føler sig trygge – det giver de bedst ods for læring. Fælles ledelse Der var forslag om fælles ledelse af de små skoler samt fælles faglærere (for og imod dette forslag) Tildelingsmodel Spar driftsudgifter på den gamle skole Kan man se på en anden tildelingsmodel Lave forskellige tildelingsmodeller Hvad kan vi gøre godt i stedet for at lukke skoler – tildelingsmodel Konkrete forslag Derudover diskuterede borgerne, hvorvidt man skulle benytte offentlige midler til at give byen et facelift. Dog var der generelt enighed om, at forfaldne bygninger skulle rives ned, så det ikke kom til at ligne en spøgelsesby. En borger påpegede, at man eventuelt kunne rive nedslidte bygninger ned og bygge ældreboliger med en fornuftig husleje, så de ældre borgere kunne fraflytte deres parcelhuse og fortsætte med at bo i deres lokalområde, samtidig med at der ville komme ledige parcelhuse til de børnefamilier, der faktisk ønskede at bosætte sig, men havde svært ved at finde et hus i området. En central pointe fra gruppen var, at man skulle kunne give skoler og børnehaver de samme muligheder og friheder som friskoler, eksempelvis hvad det angik i at lade forældrene gøre noget mere, såsom vedligeholdelse. Forældrene skulle naturligvis ikke tvinges, da det varierer, hvor mange ressourcer de enkelte har i forhold til at kunne hjælpe til. Gruppen nævnte også, at hvis eksempelvis tre skoler stod med et fysiklokale, der skulle renoveres, så kunne man renovere det ene og køre eleverne fra de to øvrige skoler derhen, når de skulle have fysik. Dog pointerede borgerne også, at hvis en leder – eller lærer – ikke gjorde det godt nok, så skulle denne person ud af vagten. En borger sammenlignede det med et fodboldhold: hvis en træner eller spiller ikke gjorde det godt nok, så blev de også fyret. Ved dette spørgsmål pointerede borgerne igen, at ved at give forældrene lov til at blive inddraget i praktiske opgaver – såsom renovering – kunne man frigøre ressourcer, men samtidig sikre at disse ikke blev taget fra undervisningen. Flere borgere fremhævede Thise Friskole, som de havde hørt særdeles gode ting om. De pointerede, at man eksempelvis kunne undersøge, hvad de gjorde rigtigt og så lade sig inspirere heraf. En enkelt pointerede, at man kunne slå idrætten sammen – dette var dog ikke en generel holdning. Samtidig: Gentænk inklusionens indsatsen. De små skoler kan rumme langt flere, da der er meget mere plads til forskellighed end på de store skoler / i de store klasser. Midlertidig – kan vi sagtens lukke en fløj ned, reducere varme, på skoler, hvor der er færre børn i en overgangsperiode. Vi er et helt lokalsamfund – også med flere ældre – og børn og ældre kan sagtens sættes sammen på skole. Få flere ældre ind på skolen, flere aktiviteter der, pensionistklubber. Fx har vi allerede i dag vævelauget på Fursund Skole. Det skal vi have mere af. Nogle snakker om strikkeklub, madlavning. Hvorfor er der ikke et forslag, der ikke omfatter lukning? Luk de lokaler, der ikke bruges. Placer børnehaven på skolen – hvor der også er nærhed til hal, idrætsfaciliteter. Ikke flytte børn til Breum – men få ældre ind på skolen, de kan hjælpe til. Frivillighed er løsningen. Der er mange der vil være ”læse-tanter”. Man skal kigge mere på skoler der ligger tæt på hinanden ift. evt. lukninger – Der er langt mellem skolerne i Salling Lærerseminarium – udveksl erfaringer – hvad kan de byde ind med – f.eks. drift af decentrale skoler. Gør det attraktivt at blive praktikant i yderområderne Man skal ikke rive bygninger ned som unge mennesker eller praktikanter kan bo i – også i korte perioder. Må man lave arbejdsweekender sammen på skolerne? Brugen af frivillige blev fremhævet med eksempel fra Japan, hvor frivillige spiller en større rolle ift. faciliteterne og rammerne. Nedlæg idrætsklasser og talentklasser: de ressourcer der bruges her, kan bruges bedre ude på de enkelte skoler. Desuden trækker man f.eks. de få dygtige fodboldspillere væk, der er i et lille lokalområde, hvilket medfører, at der ikke kan stilles et fodboldhold i lokalområdet. Det er vigtigt at sætte KVALITET i højsæde. Vi skal sætte Skive kommune på landkortet og tiltrække tilflyttere – i stedet for fraflytninger. Vi skal trække de unge tilbage. Riv den eksisterende skole ned, som ligger på en attraktiv grund ned mod havet og etabler byggegrunde på de 14.000 m2 som de lokale repræsentanter oplyste bliver ledige - byg nyt på Granvej Skab stolthed om det at være ansat på en mindre skole Bedre samarbejde mellem selvejende institutioner og kommunen samt ml de selvejende institutioner og skolen. for lokalsamfundet vil tages på ordet og understøtte en aftale om udvikling af skolen over ca. 5 år. Der var forslag om at samle skole og dagtilbud under samme matrikel (enighed) og samme ledelse (for og imod) Fint med dagpleje men nogle efterspørger vuggestuer og gerne vuggestuer med ”vippenormering” som kan geares op og ned. Slå små skoler sammen Integrer børn, der hvor de bor Der er forskel på at lukke skoler og slå skoler sammen – tænk kreativt Fastholde decentral struktur, men se på befordring – problem at bruge al den tid i bus Flyt ikke specialklasser, overbygning mm. væk – lad det blive på de enkelte skoler Ved lukning: krav om pakke i form af plan for blandt andet befordring og garanti for, hvad der skal ske med bygningen Kig på sammenlægning af klassetrin, der er flere eksempler på at det fungerer godt. Det mindsker mobning og børnene leger mere sammen på trods af aldersforskel. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at denne løsning ikke passer til alle børn. Hvis klasserne bliver for store, kan den enkelte elev blive tabt. Det er specielt i mellemtrinnet, at det kan gå galt, hvis ikke man får alle med. Bygninger bruges til flere ting Stordagpleje - billigere end i vuggestue Bygningsdriften fordeles på flere Kobles på ældreområdet Prisstruktur – konkurrencedygtige – friskoler – billigere SFO Bibehold grundskole – lav overbygningsskole Digitale løsninger- centraliser Dagplejen skal tænkes mere lokalt - aktuelt for en stor gruppe Det kan give forældre valgmulighed Udnytte den mere plads/kapacitet på skolerne i landdistriktet, til de bybørn, der mistrives i store skoler – flytte dem. Flytte nogle af de store specialskoler ud til skolerne, der står halv tomme og har masser af plads. Vigtig at politikkerne finder den rigtige løsning, der passer til de enkelte lokalområder Gøre op med frit skolevalg For de små skoler/dagtilbud Når der er meget få elever – er der på vores skoler samlæsning som lærerne er geniale til at tilrettelægge. Det fungerer godt. Vi ser at det er de store klasser, som børn/forældre flygter fra. Skoler med store klasser mister mange. De små skoler rummer børn, der trives. Trivsel er omdrejningspunktet. Fx Udeskole ved Fursund – der laves mange gode tiltag for eleverne – og de oplever – at nogle børn er stærke til noget – og andre børn er gode og stærke til noget andet – som i hele samfundet Samlæsning ses som noget positivt. Der er en fast struktur – de skifter hvert andet år – f.eks. er 3-4. klasse altid sammen. Børnene kender det – og lærerne er rigtig gode til at differentiere Mobning opleves ikke – de følges ad – og kender hinanden på tværs af flere årgange. Det betyder at de ikke er sårbare socialt, ved skift – giver det værdi og gode relationer, de kan bruge videre i livet. Er der sårbare, tages der hånd om det og det opdages i tide. Der er omsorg Det fungerer godt med 50 børn på skole i kraft af en meget stor forældreopbakning. Vi oplever også lige nu at området er gode til at tiltrække nye beboere. Også udenlandske familier – da der er mange virksomheder i området der mangler arbejdskraft. Eksempelvis er der lige flyttet hollandske familier hertil – der virkelig værdsætter de mindre klasser, og at der er højt til loftet – plads og rum. Det kendetegner hele egnen. Fordel ved små skoler: lærerne har et større kendskab til alle elever på de små skoler. Når børnehave og SFO er sammen, er der et større kendskab til børnene, når de begynder i skole. Det giver en nemmere overgang. Man kunne også overveje at samle flere institutioner på en matrikel – så der eventuelt både er børnehave, skole og SFO under et tag. Dejligt at de kan starte på en lille skole Bibehold grundskole – lav overbygningsskole Det kan være svært at flytte fra en lille skole til en stor Tilbuddene kan ikke blive for små For de store skoler/dagtilbud Fordel ved større skoler: større skoler har bedre mulighed for at bruge ressourcer samlet på inklusionsbørn og børnene skal ikke flyttes. Inklusionsbørn kan fylde mere på de små skoler – og børnene skal have et ekstra skoleskift, når de flyttes til specialklasse i Resen. Skolerne skal ikke blive for små Små skoler skal slås sammen. Skolerne skal ikke kæmpe mod hinanden Lihme har alligevel fået flere børnefamilier Det er svært at gemme sig på en lille skole Bevarelse af lokalsamfund Gruppen udtrykte stor bekymring om, at hvis man lukker en skole, så lukker man et samfund. De pointerede, at Skive by nok skulle kunne klare en skolelukning, men i de små lokalsamfund vil en skolelukning kunne medføre en dominoeffekt, hvor det efterfølgende vil betyde, at butikker og idrætsforeninger ligeledes kommer til at lukke. Deres argument for dette var blandt andet, at hvis man skulle hente børn i en anden by, ville man være tilbøjelig til at handle ind der, ligesom børnene ville gå til deres fritidsaktiviteter i samme by som deres skole i stedet for deres hjemby. Skolen er omdrejningspunktet for alt i lokalsamfundet. Der skal RO omkring skolelukninger – ellers vil ingen investere. Der skal være sikkerhed og tryghed for at vi tør investere. Debatten smitter lynhurtigt – og vi kan ikke få tilskud eller lån hos Totalkredit, hvis skolen lukker. En lukning vil få store økonomiske konsekvenser – for brugsen – idrætsforeningen – hele lokalområdet. Nærhed i lokalområdet er så vigtig. Børns trivsel – vi kender hinanden i området. Legekammeraterne er her lokalt. Dagplejerne kender vi alle. Det hele hænger sammen. Pengene vi sparer ved at lukke skoler synes ikke at være mange i forhold til det vi vil tabe ved en lukning i totaløkonomien i området. I skal se meget bredere på det. Virksomheder – arbejdskraft mm. Den skole skal være der – alt vil lukke ned – f.eks. hvis børnene skulle flyttes til Breum. Det vil gå ud over idrætssamarbejde (selv om vi i forvejen samarbejder med Breum). Det vil blive endnu sværere at få kræfter og opretholde liv i lokalområdet. Folk vil flytte. Børn der skal vente på bus – og dernæst opholde sig op til én time i en bus. Vi vil miste barnets glæde, de vil pjække, mindre trivsel. Vi skal ikke køre for at komme til fritidstilbud Tryghed i lokalområdet Lokalsamfundene skal støttes og coaches Ved lukning af skoler i de mindre byer nord for Skive skal man forsøge af afbøde følgerne af skolelukningerne for lokalsamfundet. Skolen for mange af byerne forudsætningen for et aktivt forenings- og idrætsliv dvs. hallerne, svømmehallen mv. og uden skolen frygter mange af forældrene, bedsteforældre mv. følgevirkningerne heraf. Skive Kommune skal gøre noget aktivt for at samle de mindre byer, så det ikke bliver en ’krig’ mod hinanden om ressourcer. Skive Kommune har et ansvar i fællesskab med indbyggerne om at samle dem og skabe de bedste muligheder på tværs af byerne. Det er vigtigt, at der er en grundskole i alle lokalområder – ellers lukker Brugsen og derefter lukker hele lokalsamfundet. Borgerne fra Glyngøre ønskede at vende udviklingen til noget positivt med støtte fra de lokale kræfter Der er 20-30 elever i skoledistriktet, der ikke går på skolen. De går på skole i nabokommunen (Mors), i privatskole eller får hjemmeundervisning. Repr. fra lokalsamfundet vil gerne gøre en indsats for at få flere på den lokale kommuneskole Skolelukning har indvirkning på tilflytning og dagligvarebutikker, fritidsaktiviteter. Skolelukning =død landsby. Allerede kamp mellem landsbyerne på Facebook osv. Ikke kønt. Der bør være sammenhold med nabolandsbyerne i stedet. Vi lukker samfund, når vi lukker skoler Sikre, at vi ikke centraliserer alt Lukkes en skole, skal der være andet, der gøres attraktivt Lukning af skole i Skive har ikke samme konsekvens som i yderområdet Støtte de lokale grupper og foreninger, så det bliver interessant at være der Hvis lukning - samle noget fritidsliv lokalt Fx udvidet SFO, kunster ind, generationstræf, fritidsmuligheder, åben skole efter skoletid Skolelukning betyder affolkning – tomme huse Bibeholder enten børnehave eller skole, så man ikke mister begge dele Skole og dagtilbud hænger sammen med lokalområdet og vise versa Der skal være et skole- eller dagtilbud i alle lokalområder Hvis ikke der tilbydes skole- eller dagtilbud i et lokalområde, vil det være = LUKNING AF LOKALOMRÅDE Profilering Skab evt. en profilskole - profil dagtilbud Børn med udfordringer flyttes ud til de små skoler – måske reducere fravær Profilskoler - talentudvikling (ej elite) Vigtigt at der er forskellige tilbud Kan man gentænke skolerne på den måde Profilskoler Langtidsholdbar plan Langsigtet løsning (5-10 år) Barnets oplevelse skal være at de er kvalificeret til den videre uddannelse Investering Vi skal investere os ud af det Invester i børnene Tale tingene op – fokuser på det gode vi har – investering Det er hjerteskærende for os alle – invester! Kultur/struktur udsat – 19 mio. kr. til KCS – alt for meget, når vi mangler Prøve noget nyt, turde investere f.eks. stordagpleje Invester i børnene Investeringstanke – skæve til erhvervslivet Investere i tiltag f.eks. stordagpleje og flere arbejdspladser Vi føler, at vi som kommune bruger for få penge på børn i forhold de andre kommuner - psykologer råber op lige nu, at børn mistrives i høj grad Ressourceudnyttelse Frivillige inddrages i drift Lærere arbejder på tværs af mindre enheder – sparring Sammenlægning af skoler – men ikke meget at spare – vi ønsker daglig ledelse Erhverv Der skal også tages fat i erhverv mv., for det hele skal passe sammen. Det er vigtigt med et godt erhvervsgrundlag, så folk har lyst til at bosætte sig i lokalområderne. Byggetilladelser til erhverv skal ske hurtigere Fælles løsninger findes ved at indgå i et tættere samarbejde med lokalområdets foreningsliv og Borgerforening Rekruttering og fastholdelse Det er naturligvis også vigtigt at man gør noget for at tiltrække de gode lærer. Inddragelse/proces Derudover pointerede flere fra gruppen, at det var vigtigt med mere dialog om, hvorfor nogle forældre trækker deres børn ud af folkeskolen til fordel for en friskole. Nogle forældre gav udtryk for, at det kunne være en idé at holde møder med forældrene om hvad der sker, når de oplever problematikker, der gør at de overvejer at tage deres børn ud af folkeskolen – på denne måde ville skolen få mulighed for at rette op, inden de mister eleverne. Strukturprocessen er noget ”Hastværk” – I har ikke tænkt det igennem. Der skal meget mere tid til at finde de rigtige løsninger. Tænk på løsninger i lokalområderne – og inddrag personalet og de ressourcer, ildsjæle, virksomheder der findes der. Børn vil flytte – og I har lavet en tidsplan – som ikke muliggør det alternativ ingen nævner: Alternativet er også en friskole – ét eller flere steder. Det vil ikke kunne lade sig gøre med den tidsplan der er fremlagt. Det er ikke ordentligt! Tidsfristen er sådan, at der ikke kan anmeldes en privatskole til skolestart den 1/8 2023 med statslig støtte. Det kan først ske året efter. Der er forhastet med strukturprocessen med effektuering pr 1/8 2023 Flere dialogmøder ønskes med tydelige alternativer/erstatninger Køber ikke de tre scenarier – der er reelt kun lagt op til ét scenarie Børnene skal høres i processen! Referater fra processen skal ligge meget mere let tilgængeligt på skive.dk Når politikerne har sagt, de bare lytter, er det ikke ok at gå hen og blande sig i en debat Tag borgerne og skolebestyrelserne med på råd. Den halve time er ikke nok, det skal med i hele processen, så hvis en skole bliver lukket, så føler de sig i det mindste hørt. Mere end i dag – flere arrangementer Lytte til borgerne Involver lokalsamfundet Generel økonomi Bevar de små skoler – ændring af struktur med skolebusser og andre bygningsændringer koster også Anden prioritering af midler efterlyses Det lave afsatte beløb pr. skolebarn i Skive Kommune skal sættes op Accepterer ikke præmissen om, at midler skal tages fra skole og dagtilbud – der må kunne ses på det store billede på tværs af kommunens velfærdsområder. Der ønskes flere midler til området. Disse penge kunne tages af kommunens kasse. Skive kommune har et meget billigt skolevæsen ift. landsgennemsnittet. Flere gav udtryk for, at dette absolut ikke er noget, der skal fremhæves positivt, hvilket det nogle gange er blevet, når der er fremlagt budget. Det er vigtigt at PRIORITERE skoleområdet. Der kan ikke skæres mere. Der skal prioriteres på området for børn med særlige behov. Børnene bliver udredt for sent. Hvis de udredes før, kan det være med til at skabe øget trivsel. Der skal flere ressourcer til inklusionsbørn. Der skal følge en støtteperson med i børnehave og skole. Der skal en større ressourceandel til PPR, så børnene kan blive hurtigere udredt. Området skal opprioriteres økonomisk. Skive K er pr barn og elev blandt de absolut billigste indenfor dagtilbud og skoleområdet. Tilføre flere midler fra kassen eller skattestigning. Det første, der blev nævnt og der var fuld opbakning hertil hele vejen rundt. Er elevtaksten i Skive Kommune for lav? (budget/elev) Kør ”pr. barn” økonomien ved siden af økonomien ”Hvad koster det at drive en skole” Penge på idrætsklasser – til få børn i stedet for midler til mange Reducere omkostninger Tænke skolerne som samlet enhed/pulje penge Fonde eller andet til skolebrug? Opretholde nuværende grundbeløb pr. skole. Også ved et faldende børnetal Fleksibel løsning Tænk dagtilbud/skole/ældre sammen At der tænkes fleksibelt og med forskellige tilbud Udnyttelse af bygningsmasse Skal en skole eller et dagtilbud lukke, skal Skive Kommunes bygninger ikke gå i forfald. Der findes mange tomme uudnyttede bygninger i Skive Kommune i forvejen. Sker der en lukning og tjener bygningerne intet andet formål, bør de rives ned hurtigt. Står man med for store bygninger bør man kigge på den eksisterende bygningsmasse, som man ellers har, hvis det kan sænke de faste omkostninger til bygninger. Eksempel på dette var Breum børnehave, som nu bliver brugt som en skole. Hvis en eller flere skoler har for mange uudnyttede/tomme m2, bør skolen tilpasses, så man ikke bruger unødigt med penge på bygninger. Har kommunen en plan med, hvad vi gør med de tomme lokaler/bygninger, der kommer i forbindelse med en eventuel skolelukning? Sørger kommunen for, at de evt. bliver revet ned – eller kommer de bare til at stå og forfalde? Moderne skoler kræver ikke samme midler til vedligehold Noget af bygningsmassen væk Lad ikke noget stå at forfalde Udnytte bygningsmassen på en anden måde. Beholde skolen delvist Bruge skolerne til andre ting Problemer med tomme kvadratmeter – væltes, så der ikke bruges penge på det Hvad kan bygningerne bruges til? Skal med i beregningerne – er det lettere at bruge en bygning i Skive? Vigtig – at der ses på skolernes bygningsmasse, som de fysiske, psykiske og æstetetiske rammer Spørgsmål/opmærksomhedspunkter Gruppen var generelt enige om, at kvalitet for dem var en god menneskelig forståelse, så det var særdeles vigtigt at have dette i fokus. Invester i fremtiden – i børnene – ved at holde liv i skolerne. Er skolen væk er det sikkert at der ikke kommer børn i vores område fremadrettet. Vokser vores børn op med en ”røvsyg barndom” vender de unge ikke tilbage. En barndom uden nærhed og ophold i bus – det vil skabe en ond spiral. Se meget mere bredt på det – der er lavet masser af investeringer i den nuværende struktur, asfalt, fritidsfaciliteter. Børn er fremtiden! Hvad vil der ske om 5 år? – vores liv består også af bevægelse, idrætsliv, vi løber, cykler, sejler. Hvad med alle de faciliteter der er til idrætslivet, friluftslivet, fodbold, håndbold? Hvorfor kan folkeskolen ikke udvikles som friskolerne? Hvad er forskellen? Hvor forsvinder pengene hen ifht. Friskolerne? Hvis I lukker skolerne – mister folkeskolen i Skive elever. I Glyngøre vil de tage til Nykøbing, til Thise – og til friskolerne. Har I tænkt den økonomi igennem? Se på udviklingen da overbygningen i Glyngøre lukkede. Regn på det. Det hænger jo ikke sammen. Det hænger ikke sammen. Med udviklingen inden for andre sektorer. Drastisk – uhensigtsmæssigheder! Hvis elever først er flyttet til mors, kommer de heller ikke på gymnasiet i Skive Spørgsmålene er idéforladte – Større visioner efterlyses – Vi skal have den bedste skole, koste hvad det koste vil Hvor mange friskoler vil opstå? – Det skal med i beregningen, da friskoler også er dyre for kommunen Alle fremhævede vigtigheden af, at politikerne ikke skulle være bange for at lukke en skole i Skive by, selvom elevtallet er højere i Skive. Hvis formålet med skolelukningerne er at samle overbygningerne i Skive by fremhævede deltagere fra Glyngøre konsekvensen i form elevflugt til Morsø Kommune. Det er et politisk ansvar! Det skal ikke være lokalområderne, der selv skal lukke skoler. Vi vil gerne se VISION, HANDLING OG MOD fra politikerne. Mod til eventuelle lukninger. Vi ønsker en overordnet vision, der giver mening. Der er et ønske om at der bliver oplyst for alle skoledistrikter, hvor stor en andel af eleverne, der går på distriktsskolen. Det er ifølge deltagerne næppe alene Glyngøre, der har en andel på omkring 80 % fra lokalsamfundet vil ikke svare på spørgsmålet, da synspunktet er, at den lokale skole IKKE skal lukkes. Hvis skolen lukkes, flytter børnene til Morsø eller det stærke lokalsamfund skaber en privatskole Friskoler: Kommunen opnår ikke nødvendigvis det ønskede ved skolelukning, hvis der bare kommer en friskole. Flytter skolebørnene bare til Nykøbing? Manglende politiske mål med folkeskolen. Kommentar om at folkeskolen ikke fylder i konstitueringsaftalen. Flere dialogmøder med tydelige alternativer/erstatninger Køber ikke præmissen om de 549 børn færre – det er visionsløst. Der popper friskoler op, når man lukker skoler Ikke altid Sallingsund i fokus – det kan lige så godt være i midtbyen, at noget skal lukke Man risikerer, at der er mange der flytter deres børns skolegang til andre kommuner. Eller helt flytter til andre kommuner. Man skal tænke mere ud af boksen, og være opmærksom på, at det ikke er alle løsninger der passer til alle lokalsamfund. Hvis man kommer dertil, at det er nødvendigt at lukke en skole i et lokalsamfund, så skal man fra politisk og kommunal side have meget fokus på lokalområdet – ellers lukker man også hele lokalområdet. Hvis man lukker en skole, så skal bygningerne stilles til rådighed for friskoler. Også selvom det er dyrt for kommunen. Folk er kommet her, fordi de ikke vil og er utilfredse Skal vi godkende præmissen om at børnetallet falder? Accelereret? Penge pr. barn? Saltvandsindsprøjtning Nok varme hænder i skolen Forlæng fristen når/hvis der træffes beslutning om lukning, så der er tid til etablering af evt. friskole Analyser hvorfor nogle børn går i lokale skoler Får vi ikke bare mange friskoler? Skole og dagtilbud har forskellige værdier inden for bygrænsen