Søg Grøn PuljeAnsøgningsskemaet til Grøn Pulje finder du på følgende link. Grøn Pulje – 4. runde - Fristen er den 5. august 2024 kl. 12.00. Log ind med MitID Log ind med MitID og få overført dine oplysninger til selvbetjeningsforløbet. Når du logger ind med MitID, får du samtidig mulighed for at gemme forløbet undervejs og genoptage det på et senere tidspunkt. For virksomheder Tryk på 'Log ind med MitID' og herefter er det muligt at logge ind med virksomhedslogin/nøglefil. Log ind uden MitID/NemID Log ind uden brug af MitID/NemID og underskriv manuelt. Du underskriver manuelt ved at skrive dit navn på skærmen med din finger (touch skærm) eller ved hjælp af din musemarkør. Da der ikke kan foretages automatisk opslag ved log ind uden brug af MitID/NemID, skal du identificere dig ved at indtaste dine personlige oplysninger. Husk at tjekke at oplysningerne er korrekt angivet, da det ikke vil være muligt at gå tilbage og rette dem. Vær opmærksom på, at dine oplysninger gemmes på den pågældende computer. Hvis du sidder et offentligt sted frarådes det, at du vælger 'Gem mine oplysninger'. Du skal kun gemme dine oplysninger på din egen computer.
Indsatsområder under Grøn Pulje - Vindmøllepark ved Green Lab - 54 MWByrådet har besluttet, at midlerne afsættes til følgende indsatsområder: Klimahandlinger i fællesskab – bæredygtig udvikling. Almennyttige udviklingsprojekter, der sigter mod at mindske den lokale klimabelastning, tilpasse sig et ændret klima og/eller øge eller beskytte biodiversiteten. Energiforbedringer i forsamlingshuse og lignende mødesteder med et bredt, almennyttigt sigte. Klimafokus for og med børn og unge. Projekter, der har til formål at give børn og unge viden om og evne til at tage medansvar og handling på klimaforandringerne, og dermed dreje CO2‐udledningen i en positiv retning, såsom læringsforløb, demonstrationsprojekter mv. Eksisterende almennyttige projekter, der mangler medfinansiering. Projekterne må dog ikke være igangsatte ved ansøgningstidspunktet. Øvrige projekter. Projekter, der liger inden for kommunalfuldmagten og udføres inden for Skive kommunes geografiske grænser. Uanset hvilket indsatsområde der søges under, kan et projekt få fra 2 til 10 point, ud fra to parametre: Afstand til det eller de opstillede VE‐anlæg, der indbetaler til Grøn Pulje. Herved tilgodeses og kompenseres nærområdet. Afstand Point Op til 5 km. 5 Op til 10 km. 4 Op til 15 km. 3 Op til 20 km. 2 Mere end 20 km. 1 BæredygtighedAnsøgere skal i ansøgningsskemaet besvare, om og hvordan deres projekt fremmerkommunens grønne målsætninger og forpligtelser, såsom lokal klimahandling, grønnefællesskaber, reduktion af CO2‐udledningen, fremme af biodiversitet mm. Ansøgningerne vil for hver ansøgningsrunde blive vurderet af relevante medarbejdere i Erhverv &Bosætning og Energibyen og tildelt 1‐5 point.Kort der viser møllernes placering og point afstand fra møllerneKort der viser møllernes placering og point afstand fra møllerne.Ansøgningsfrister for Grøn Pulje4. Ansøgningsrunde Åbner 1. maj 2024 kl. 12.00Frist 5. august 2024 kl. 12.00 Datoerne for politisk behandlinger er: 10. september: møde i Klimaudvalget 1. oktober: møde i Udvalget for Teknik og Miljø 22. oktober: møde i Økonomiudvalget 29. oktober: møde i Byrådet Primo november: tilsagn og afslag sendes ud.Retningslinjer for Grøn Pulje - Vindmøllepark ved Green Lab - 54 MWBaggrund, formål og indsatsområder Grøn Pulje er midler, der er indbetalt af opstillere af vedvarende energi-anlæg – dvs. solcelle- og vindmølleparker. Puljen kan søges til lokale og grønne udviklingsprojekter i hele kommunen, dog lægges der vægt på afstanden til det eller de indbetalende anlæg ved indstillingen. Byrådet har besluttet, at midlerne afsættes til følgende indsatsområder: Klimahandlinger i fællesskab – bæredygtig udvikling. Almennyttige udviklingsprojekter, der sigter mod at mindske den lokale klimabelastning, tilpasse sig et ændret klima og/eller øge eller beskytte biodiversiteten. Energiforbedringer i forsamlingshuse og lignende mødesteder med et bredt, almennyttigt sigte. Klimafokus for og med børn og unge. Projekter, der har til formål at give børn og unge viden om og evne til at tage medansvar og handling på klimaforandringerne, og dermed dreje CO2-udledningen i en positiv retning, såsom læringsforløb, demonstrationsprojekter mv. Eksisterende almennyttige projekter, der mangler medfinansiering. Projekterne må dog ikke være igangsatte ved ansøgningstidspunktet. Øvrige projekter. Projekter, der ligger inden for kommunalfuldmagten og udføres inden for Skive kommunes geografiske grænser. Uanset hvilket indsatsområde der søges under, kan et projekt få fra 2 til 10 point, ud fra to parametre: Afstand til det eller de opstillede VE‐anlæg, der indbetaler til Grøn Pulje. Herved tilgodeses og kompenseres nærområdet. Afstand Point Op til 5 km. 5 Op til 10 km. 4 Op til 15 km. 3 Op til 20 km. 2 Mere end 20 km. 1 BæredygtighedAnsøgere skal i ansøgningsskemaet besvare, om og hvordan deres projekt fremmerkommunens grønne målsætninger og forpligtelser, såsom lokal klimahandling, grønnefællesskaber, reduktion af CO2‐udledningen, fremme af biodiversitet mm. Ansøgningerne vil for hver ansøgningsrunde blive vurderet af relevante medarbejdere i Erhverv & Bosætning og Energibyen og tildelt 1-5 point. Hvem kan søge? Grøn Pulje kan ansøges af foreninger og selvejende institutioner med CVR-nr. og NemKonto. Puljen kan ansøges af foreninger med adresse uden for kommunegrænsen, så længe projektet udføres i Skive kommune. Der udbetales ikke tilskud til privatpersoner/CPR-nr. Vær opmærksom på at et tilsagn fra Grøn Pulje ikke automatisk er en tilladelse eller dispensation, hvis projektet kræver et sådant. Den politiske behandling Ansøgninger behandles af Erhverv & Udvikling og vurderes på de prioriterede indsatsområder, afstand til det eller de VE-anlæg, der har indbetalt til Grøn Pulje og endelig en vurdering af projektets bæredygtighed og bidrag til kommunens grønne forpligtelser og målsætninger. Det danner grundlag for en samlet indstilling til Klimaudvalget, hvis anbefalinger sendes videre til Udvalget for Teknik og Miljø og godkendes endeligt i Økonomiudvalget. Er der tale om anlægsprojekter, er Byrådet sidste politiske instans. Begrænsninger Der gives ingen eller begrænset støtte i følgende tilfælde: Der gives ikke støtte til driftsudgifter. Der gives ikke støtte til studierejser og studieophold. Der gives ikke støtte til dækning af projektejers egne lønudgifter og udgifter til fundraising. Der gives ikke støtte til projekter, der er igangsatte eller afsluttede. Der gives ikke støtte til advokatbistand eller uforudsete udgifter i forbindelse med forprojekter. Der gives ikke støtte til batterier til solcelleanlæg. Projektets økonomi og budget Benyt gerne budgetskabelonen, der kan findes på puljens side på Skive Kommunes Puljecenter. Projektets samlede budgetsum skal fremgå tydeligt, ligesom det skal udspecificeres, hvordan det finansieres. Oplys gerne status på eventuel medfinansiering (ansøgt/bevilget). Projekter kan medfinansieres af frivilligt, ulønnet arbejde, der takseres til 100 kr. i timen, hvis arbejdet vurderes nødvendigt for at kunne gennemføre projektet. Den 23. august 2022 besluttede Økonomiudvalget i Skive Kommune, at det skal tilsikres, at kommunens puljemidler bliver anvendt forsvarligt. Derfor skal alle ansøgere, der søger om støtte på 50.000 kr. og derover fra én eller flere af Skive Kommunes puljer, herunder Grøn Pulje, indhente minimum to sammenlignelige tilbud på varer og tjenesteydelser, hvis samlede værdi fra én leverandør er på 50.000 kr. eller derover. Tilbuddene skal vedlægges som bilag til ansøgningen. Sagsbehandlingen af ansøgningen vil først påbegynde, når Skive Kommune har modtaget tilbuddene. For at to tilbud er sammenlignelig, skal følgende være opfyldt: Tilbuddene skal indeholde den samme vare/tjenesteydelse, så prisen kan sammenlignet. Hvis det ene tilbud indeholder varer/tjenesteydelser, som det andet ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften fra disse poster fra, så priserne kan sammenlignes. Retningslinjer for udbetaling Midlerne udbetales først, når projektet er gennemført, og der er indsendt et samlet, underskrevet regnskab med bilag. Er der ændringer til projektets indhold eller budget undervejs, er det vigtigt at få disse ændringer godkendt, inden projektet videreføres, for at sikre fastholdelse af tilskuddet. Skive Kommune kan i særlige tilfælde, på anmodning og efter skønsmæssig vurdering, foretage udbetaling a conto op til og med støttebeløbet, på baggrund af dokumenterede fakturaer. For spørgsmål og yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til: Udviklingskonsulent Louise Nabe-Nielsen lnan@skivekommune.dk, tlf. 25 81 19 52.Støttede projekter under Grøn Pulje - 1. runde - Vindmøllepark ved Green Lab - 54 MW Her er en oversigt over de projekter som har fået tildelt midler fra Grøn Puljens første ansøgningsrunde. Projekttitel For-projekt og projektforslag til kommende fælles varmeforsyning i Oddense. Beskrivelse Der gennemføres for-projekt og udarbejdes projektforslag til kommende fælles varmeforsyning. Opgaven forventes udført ultimo marts 2023. Beløb 150.000 kr. Projekttitel Konvertering fra gas til alternativ kollektiv opvarmning i Jebjerg. Beskrivelse Der udarbejdes projektforslag til kollektiv varmeforsyning. Projektforslaget ventes at kunne dokumentere, at en fjernvarmeløsning med transmissionsledning fra Roslev til Jebjerg og Breum vil være en samfundsøkonomisk og klimamæssigt hensigtsmæssig løsning. Opgaven forventes udført i foråret 2023. Beløb 61.875 kr. Projekttitel Konvertering fra gas til alternativ kollektiv opvarmning i Breum. Beskrivelse Se ovenstående beskrivelse. Beløb 61.875 kr. Projekttitel For-projekt for ny varmeproduktion og konvertering af naturgasområde i Glyngøre. Beskrivelse Der foretages en forundersøgelse af konvertering af det naturgasforsynede område i Glyngøre til fjernvarme, med henblik på senere oprettelse af nyt fjernvarmeselskab. Opgaven forventes udført ultimo marts 2023. Beløb 75.175 kr. Projekttitel Væksthus Spøttrup – ”Den fælles jord”. Beskrivelse Der udarbejdes og realiseres en biodiversitetsfremmende natur- og landskabsplan på Væksthusets areal. Som led i planen etableres blandt andet økologiske forsøgs- og demonstrationsparceller, et madpakkehus, shelters og udsigtstårn. Beløb 100.000 kr. Projekttitel Energiforbedringer i fælles foreningsdepot i Resen Multipark. Beskrivelse Det fælles foreningsdepot i Resen Multipark indrettes med luft-til-luft varmepumpe, ny LED belysning og bevægelsessensorer. Beløb 94.931 kr. Projekttitel Fra oliefyr til luft-til-luft-pumpe i Hem Forsamlingshus. Beskrivelse Oliefyret i Hem Forsamlingshus skal udskiftes med to luft-til-luft varmepumper, der giver bedre indeklima og driftsøkonomi og mindre CO2-udledning. Beløb 131.125 kr. Projekttitel Energirenovering i Søby-Røgind-Vinkel Forsamlingshus. Beskrivelse Vinduer i gavlen og på nordsiden af huset skal udskiftes. Derudover skal der hulmursisoleres, lægges nyt gulv og installeres LED-belysning. Arbejdet forventes udført i foråret 2023. Beløb 49.999 kr. Projekttitel Tag på Træmuseet i Oddense. Beskrivelse Taget på hovedbygningen udskiftes, da det nuværende både er slidt og asbestholdigt. Naturgasfyret udskiftes med tre luft-til-luft varmepumper, der kan supplere eksisterende varmepumper. Beløb 220.000 kr. Projekttitel Isolering af loft og hulmur i Spøttrup Aktivitetscenter. Beskrivelse Den gamle bygning har ikke haft hulmursisolering før, med stort varmetab til følge. Det rådes der nu bod på. Arbejdet forventes udført snarest muligt i foråret 2023. Beløb 44.000 kr. Projekttitel Fra gasfyr til fjernvarme i Salling Hallerne Salling. Beskrivelse Salling Hallerne skifter fra opvarmning med naturgas til fjernvarme fra Roslev. Arbejdet forventes udført inden efteråret 2023. Beløb 96.193 kr. Projekttitel Energibesparende lys i Ramsing Forsamlingshus. Beskrivelse Energikrævende belysning udskiftes til LED med dæmpere. Arbejdet udføres hurtigst muligt. Beløb 11.000 kr. Projekttitel Formidling af grøn omstilling til børn og unge ved Green Innovation Week 2023. Beskrivelse Green Innovation Week formidler konkrete grønne tiltag, teknologier og klimatilpasninger på en måde, der gør det forståeligt og spændende for børn og unge. Arrangementet finder sted i uge 39. Beløb 125.000 kr. Projekttitel Udskiftning fra halogen til LED på baneanlæg i Resen. Beskrivelse Belysningen på træningsbanen udskiftes fra halogen til energibesparende LED-projektører. Arbejdet forventes udført i foråret 2023. Beløb 15.000 kr. Projekttitel Legeplads og cykelstation ved Harrevig Grønne Samlingshus. Beskrivelse Der etableres naturlegeplads med sansebede og en cykelreparationsstation ved det nye forsamlingshus. Arbejdet forventes udført medio maj 2023. Beløb 49.900 kr. Projekttitel Energioptimering af ventilation i Søby-Højslev Arena. Beskrivelse Der monteres motorstyrede spjæld, således at der helt kan slukkes for ventilationen, når rummene ikke er i brug. Arbejdet udføres hurtigst muligt. Beløb 36.971 kr. Projekttitel 50 nye levesteder på økologiske landbrug. Beskrivelse Der foretages landskabsscreening på 5 økologiske landbrugsbedrifter med henblik på naturforbedringer, der giver flere levesteder for insekter, firben, lærker, viber og agerhøns. Projektet forventes afsluttet i 2026. Beløb 47.500 kr. Støttede projekter under Grøn Pulje - 2. runde - Vindmøllepark ved Green Lab - 54 MWHer er en oversigt over de projekter som har fået tildelt midler fra Grøn Puljens anden ansøgningsrunde. Projekttitel Kvarterets Legeplads – Biodiversitet i nærområdet Beskrivelse Anlæg af areal ved siden af legepladsen for enden af Skrænten mod Thorsvej i Skive til biodiversitet efter ”Vild med vilje”-tankegangen. Området indrettes, med frivillige arbejdskraft, med små ”oaser”, der indeholder vilde blomster, insekthoteller og fuglehuse. Beløb 20.778 kr. Projekttitel Varmeforsyning i Grønning Forsamlingshus Beskrivelse Der monteres to luft-til-luft varmepumper som led i udfasningen af oliefyret. Varmepumperne muliggør desuden en konstant lav opvarmning af bygningen, når den ikke er i brug, så der er mindre risiko for skimmelsvamp. Beløb 43.300 kr. Projekttitel Energiforbedring i Lyby Forsamlingshus Beskrivelse To luft-til-luft varmepumper monteres og suppleres med et solcelleanlæg. Investeringen ses som led i den nødvendige udfasning af naturgasfyret. Beløb 152.000 kr. Projekttitel Solcelleanlæg til OddenseHus Beskrivelse Der anlægges solceller på sydsiden af folkesalen samt på sydsiden af tilbygningen til hallen. Anlægget tilkobles et 30kw batterianlæg, der kan benyttes i de timer, hvor elprisen er højest – typisk om aftenen. Beløb 575.460 kr. Projekttitel Udbygning af solcelleanlæg på Pulsen i Balling Beskrivelse Solcelleanlæggets kapacitet øges fra 20kw til 45kw. Den øgede egenproduktion af el bidrager ikke blot med lavere driftsudgifter, men også med en forventet CO2-reduktion på over 12 ton om året. Beløb 150.000 kr. Projekttitel Solceller på Skive Tennisklubs nye klubhus Beskrivelse Der anlægges et 6,64kw solcelleanlæg med et 5kw batteri, til dels at dække forbruget fra en planlagt varmepumpe og i øvrigt supplere forbruget. Beløb 102.160 kr. Projekttitel Varmepumpe til Stårup Forsamlingshus Beskrivelse Der etableres en varmepumpe i gangen, der tidligere har været uopvarmet. Det øger husets levetid ved at mindske risikoen for svamp, råd og skimmel. Beløb 15.000 kr. Projekttitel Udvidelse af solcelleanlæg og batterikapacitet hos Skive Golfklub Beskrivelse Der installeres et 6,56kw solcelleanlæg med batterimodul, der forventes at kunne øge egenproduktionen af el fra 20% til 40%. Beløb 192.000 kr. Projekttitel Energibesparende tiltag til Harre Vig Golfklubs vandingsanlæg Beskrivelse Gamle og ineffektive pumper udskiftes med nyere og mere effektive modeller, hvilket giver en forventet besparelse på elforbruget til pumperne på 20% samt en betydelig besparelse på vandforbruget. Beløb 107.000 kr. Projekttitel Fjernvarme i Kassehuset i Glyngøre Beskrivelse Bygningen tilkobles Glyngøre Fjernvarme og erstatter dermed den gamle luft-til-vand varmepumpe. Det giver lavere driftsudgifter og mindre løbende vedligehold. Beløb 106.500 kr. Projekttitel Varmepumper til Vile Forsamlingshus Beskrivelse En ældre el-radiator udskiftes med en luft-til-luft varmepumpe, der anslås at kunne reducere elforbruget til opvarmning til omtrent en fjerdedel. En mere jævn opvarmning vil desuden sikre bygningen bedre mod råd, svamp og skimmel. Beløb 17.490 kr. Projekttitel Grøn energi til Lund Forsamlingshus Beskrivelse Det gamle oliefyrede kaloriferanlæg udskiftes med to luft-til-luft varmepumper, hvilket giver CO2-besparelse, laverede driftsomkostninger og et bedre indeklima. Beløb 122.500 kr. Støttede projekter under Grøn Pulje - 3. runde - Vindmøllepark ved Green Lab - 54 MWHer er en oversigt over de projekter, der har fået tildelt midler fra Grøn Puljes tredje ansøgningsrunde. ProjekttitelIsolering af Lyby Forsamlingshus BeskrivelseIsolering af loftsrum i Lyby Forsamlingshus med 200 mm. isolering. Sammen med tidligere etablerede varmepumper og andre tiltag sikrer det, at huset har en nogenlunde konstant temperatur og et sundere indeklima. Beløb61.000 kr. ProjekttitelSolcelleanlæg med batteri til Hem Forsamlingshus samt isolering af loft BeskrivelseEt 11,5 kwp solcelleanlæg monteres. Anlægget skal blandt andet forsyne den varmepumpe, der i 2023 erstattede oliefyret. Derudover skal loftet efterisoleres med 150 mm. isolering. Der gives ikke støtte til batteripakken, da tilbagebetalingstiden vurderes at være for lang i forhold til investeringen. Beløb250.000 kr. ProjekttitelIsolering på FDF Hagensborg BeskrivelseLejrhytten FDF Hagensborg efterisoleres med 200 mm isolering på loftet og etablering af vindstop ved tagfoden samt gangbro. Forventes at sænke energiforbruget til opvarmning med 30-50%. Beløb25.000 kr. ProjekttitelDen lille oase – Roslev BeskrivelseDen punktforurenede grund i Roslev bymidte, Frugtparken, omdannes til et grønt, rekreativt område. Den forurenede jord flyttes og inddæmmes i volde. Nogle af de eksisterende træer bliver stående, og der beplantes med hjemmehørende træer, buske og urter. På arealet etableres stier, madpakkehus og en lille legeplads. Der er lagt vægt på, at væltede træer og knækkede grene i videst muligt omfang får lov at ligge til gavn for dyre- og plantelivet. Beløb314.502 kr. ProjekttitelSolceller og batteripakke til Sport- og Eventcenter Jebjerg BeskrivelseDer monteres et 58,56 kwp solcelleanlæg på taget af bygningen. Med anlægget forventes det, at driftsudgifterne til strøm reduceres betragteligt. Der ydes ikke støtte til den ønskede batteripakke, da tilbagebetalingstiden på solcellebatterier vurderes at være for lang i forhold til investeringen. Beløb275.000 kr. ProjekttitelEnergirenovering i Durup Idræts- og Svømmehal BeskrivelseYdervæggene i idrætshallen og svømmehallen skal efterisoleres. Derudover skal fem vinduer i svømmehallens omklædningsrum og syv vinduer i vestgavlen udskiftes med 3-lags energivinduer. Beløb150.000 kr. ProjekttitelUdskiftning af oliefyr til varmepumpe i Junget Forsamlingshus BeskrivelseOliefyret udskiftes med en luft/vand-varmepumpe. Hulmuren i de tre fritliggende sider isoleres ved indblæsning, og det samme gør et tagrum i den ældre del af bygningen. Beløb179.640 kr. ProjekttitelLem Ridecenter - Luft-til-luft varmepumper i saddelrum og dækkenrum BeskrivelseElradiatorer i saddelrum og dækkenrum udskiftes med varmepumper. Udskiftningen forventes at resultere i en besparelse i elforbruget til opvarmning i de tre rum på ca. 25%. Beløb35.000 kr. ProjekttitelThorum Forsamlingshus – Forbedring af varmeforsyningen BeskrivelseOliefyret udskiftes med to luft-til-luft varmepumper samt et solcelleanlæg. Hermed kan opnås en mere jævn og konstant opvarmning af huset, med et bedre indeklima til følge. Desuden forventes en reduktion i CO2-udledningen på ca. 4100 kg. om året. Beløb125.000 kr. ProjekttitelEnergibesparende ovn til Ramsing Forsamlingshus BeskrivelseDen gamle industriovn udskiftes med en nyere, mere effektiv model. Beløb46.592 kr. Støttede projekter under Grøn Pulje - 4. runde - Vindmøllepark ved Green Lab - 54 MWHer er en oversigt over de projekter, der har fået tildelt midler fra Grøn Puljes fjerde ansøgningsrunde. ProjekttitelRegnvandsbassin, "Holmhuse Sø" - Oddense BeskrivelseProjektet går ud på at erhverve og forskønne området mellem Oddense og Holmhuse ved at etablere en sø og beplante området. Formålet er at fremme biodiversiteten, mindske klimatrykket, og aflaste Bligaards bæk, da det er et område præget af meget regnvand. Projektet vil inddrage et mindre regnvandsbassin til formålet samt skabe en ny sti gennem området, hvilket vil forbedre adgangen for besøgende. Beløb346.250 kr. ProjekttitelDen Grønne Oase - Durup BeskrivelseForprojektet skal, gennem analyser og undersøgelser, kvalificere, hvilke dele af det gamle rådhus, der kan benyttes til ”Den Grønne Oase”, inden nedrivningen effektueres, Man vil genbruge materialer fra Durups gamle rådhus, især det ikoniske glastag, til at skabe et grønt mødested i byens centrum. Projektet skal fungere som et åbent, bæredygtigt orangeri med faciliteter som plantebede, strøm og vand, til glæde for alle borgere. Formålet er at fremme fællesskab og biodiversitet ved at omdanne det nedrevne rådhus til en grøn oase. Det gamle rådhus står over for en planlagt nedrivning. Beløb328.750 kr. ProjekttitelOvergang fra dieseldrevne klippere til eldrevne robotklippere - Skive Golfklub BeskrivelseSkifte fra dieseldrevne til eldrevne robotklippere. Formålet er at reducere CO2-udslip og støj. Projektet omfatter køb og installation af tre Berobotics robotklippere, som vil reducere CO2-udslippet med 7.780 kg CO2 pr. år, samt opsætning af ladestationer og nedgravning af kabler. Den samlede CO2-reduktion forventes at være ca. 21.000 kg CO2 årligt, og der vil også være en reduktion i støj og brug af sprøjtemidler. Beløb100.000 kr. ProjekttitelForbedring af naturgrundlaget på 1,4 ha eng ved Spøttrup Borg - Fonden Spøttrup Studegård BeskrivelseFormålet er at øge biodiversiteten i området, udvikle forskellige biotoptyper og fremme formidlingen omkring disse og deres betydning for biodiversiteten. Projektet inkluderer oprensning af drikkested og vældområde, etablering af bekkasin skrab, stenbunke og botaniske øer. Projektet forventes at resultere i øget biodiversitet og oplysning om naturens vigtighed. Der er givet tilladelse/dispensation til udførelse af projektet fra Skive Kommune Beløb48.000 kr. ProjekttitelOmlægning til miljøvenlige eldrevne robotplæneklipper - Harre Vig Golfklub BeskrivelseOmlægge til miljøvenlige, eldrevne robotplæneklippere for at reducere deres CO2-udslip med ca. 95%. Projektet indebærer indkøb af GPS-styrede robotplæneklippere til klipning af fairways og semirough, med plan om at anskaffe 2 robotter i 2025 og 3 i 2026. Forventede miljøfordele inkluderer en årlig CO2-reduktion på ca. 13.000 kg samt øget biodiversitet ved at skabe flere områder med vilde blomster. Beløb100.000 kr. ProjekttitelEtablering af solceller - Salling Jagtforening BeskrivelseInstallation af solceller i oktober 2024. Formålet er at reducere el-udgifterne og støtte den grønne omstilling, især da en ny riffelbane forventes at øge el-forbruget. Solcellerne skal sænke el-udgifterne med ca. 70% og reducere CO2-udslippet med ca. 11,22 ton årligt. Beløb50.000 kr. ProjekttitelJordvarmeanlæg - Sundsøre Hallen BeskrivelseInstallation af et jordvarmeanlæg som erstatning for det eksisterende gasfyr. Formålet er at opvarme hallen med en mere grøn og bæredygtig varmekilde. Projektet omfatter nedgravning af jordvarmekabler bag hallen samt opsætning af indendørs enheder til centralvarme og vand. De forventede miljøfordele inkluderer en årlig reduktion af CO2-udslippet på ca. 16,69 tons Beløb400.000 kr. ProjekttitelSolcelleanlæg - Træmuseet i Oddense BeskrivelseInstallation af et 11,13 kWp solcelleanlæg. Formålet er at energioptimere museet og forbedre indeklimaet ved at forsyne varmepumper samt dække strømforbruget til træbearbejdningsmaskiner og belysning. Projektet forventes at spare 4.400 kWh årligt og reducere CO2-udslippet med 3.029 kg årligt Beløb89.593 kr. ProjekttitelNy belysning i sportshallen - Spøttrup Kulturhal BeskrivelseUdskiftning af 200 lysstofrør med 49 LED-armaturer i sportshallen. Formålet er at spare energi og penge ved at reducere det årlige energiforbrug fra 20.000 kWh til 7.350 kWh. Beløb150.000 kr. ProjekttitelInstallation af varmepumper - Spøttrup Kulturhal BeskrivelseInstallation af en varmepumpe, som skal erstatte det nuværende oliefyr. Formålet er at reducere energiforbruget og CO2-udslippet ved at skifte til en mere energieffektiv varmekilde. Projektet inkluderer udskiftning af oliefyret med en varmepumpe, der vil supplere eksisterende jordvarme. Forventede miljøfordele inkluderer en årlig besparelse på 21.148 kWh og en reduktion af CO2-udslippet med 2.027 kg årligt. Beløb195.429 kr..