Søg FundraisingpuljenSkemaet som du skal bruge for at søge Fundraisingpuljen finder du på følgende link. Fundraisingpuljen – 1. kvartal 2025 - Ansøgningsfrist er mandag den 20. januar 2025 Log ind med MitID Log ind med MitID og få overført dine oplysninger til selvbetjeningsforløbet. Når du logger ind med MitID, får du samtidig mulighed for at gemme forløbet undervejs og genoptage det på et senere tidspunkt. For virksomheder Tryk på 'Log ind med MitID' og herefter er det muligt at logge ind med virksomhedslogin/nøglefil. Log ind uden MitID/NemID Log ind uden brug af MitID/NemID og underskriv manuelt. Du underskriver manuelt ved at skrive dit navn på skærmen med din finger (touch skærm) eller ved hjælp af din musemarkør. Da der ikke kan foretages automatisk opslag ved log ind uden brug af MitID/NemID, skal du identificere dig ved at indtaste dine personlige oplysninger. Husk at tjekke at oplysningerne er korrekt angivet, da det ikke vil være muligt at gå tilbage og rette dem. Vær opmærksom på, at dine oplysninger gemmes på den pågældende computer. Hvis du sidder et offentligt sted frarådes det, at du vælger 'Gem mine oplysninger'. Du skal kun gemme dine oplysninger på din egen computer.
AnsøgningsfristKommer senereRetningslinjer for FundraisingpuljenKort om puljen Fundraisingpuljen kan søges til fundraising og projektudvikling til udviklingsprojekter med et almennyttigt sigte, der understøtter ét eller flere af indsatsområderne i Skive Kommunes Landdistriktspolitik: RENT LIV i landdistrikterne Understøttelse af det lokale udviklingsarbejde Bosætning og markedsføring I arbejdet med udviklingsprojekter, kan der også være behov for finansiering af andre forberedende faser, f.eks. selve projektudviklingsfasen. Der kan derfor også søges om støtte til idéudvikling, udarbejdelse af projektbeskrivelse eller anden forudgående aktivitet i Fundraisingpuljen, såfremt aktiviteten udføres i tilknytning til fundraisingen. Se eksempler på gennemførte projekter her Skive Kommunes Landdistriktspolitik 2021 Hvem kan søge? Puljen kan søges af foreninger og selvejende institutioner med adresse uden for Skive by, men ikke af private. Finansiering Da ingen andre kendte puljer, hverken interne eller eksterne, vil yde tilskud til fundraising, kan puljen søges til 100% dækning af udgifterne. Politisk behandling Ansøgningerne behandles af Landsbyudvalget på de fire årlige møder. Ansøgninger om støtte på under 100.000 kr. behandles af Landsbyudvalget med anbefaling til administrativ godkendelse. Søges der om støtte over 100.000 kr. sendes ansøgningen videre til behandling i Økonomiudvalget. Projektets økonomi og budget I budgetskabelonen til ansøgningen skrives budgettet for fundraising og eventuelle andre projektforberedende aktiviteter. Af budgettet og de vedhæftede tilbud på fundraising og evt. andre ydelser, skal det fremgå, hvordan udgifterne fordeler sig. Det forventede budget for det projekt, der fundraises til, skal også vedhæftes. Den samlede budgetsum, der skal overstige 100.000 kr., skal fremgå tydeligt. Indtægts- og udgiftssiden skal holdes adskilt. Vi anbefaler at ansøgere benytter budgetskabelonen. Gennemførelse af projektet Fundraising og evt. andre aktiviteter, skal være igangsat senest ét år fra tilsagnsdatoen. Aktiviteterne skal være gennemført, inden der søges udbetaling. Det er ikke et kriterium for udbetaling, at fundraising resulterer i tilsagn. Hjælp til projektlikviditet På baggrund af afholdte udgifter i form af fakturakopier og betalingsdokumentation for disse, kan der søges om acontoudbetaling af tilskuddet. Retningslinjer for udbetaling Udbetaling af tilskuddet kan tidligst ske, når aktiviteterne er gennemført. Når fundraisingen er gennemført, skal der indsendes evalueringsrapport beskrivende hvilke puljer, fonde mm. der er ansøgt, hvem der har givet tilsagn og det samlede beløb der givet tilsagn om. Evalueringsrapporten skal underskrives af den lokale projektleder. På forespørgsel skal forvaltningen gives adgang til eksempler på ansøgninger samt svar på disse fra fonde, puljer mm.Vejledning og skemaerSkabelon til budget Evalueringsskema til Fundraisingpuljen