I 2021 arrangerede den Blå Viol et sundhedsforløb for værestedets brugere. Den første del af forløbet bestod af en række højskoleformiddage i den Blå Viol, hvor foredragsholdere gav brugerne input til forskellige emner med relation til sundhed.
En oplægsholder fra Hobro Julemærkehjem gav et oplæg om kost, en naturvejleder fra Livsstilshøjskolen Gudum gav inspiration til måder at gøre brug af naturen til at styrke den fysiske og mentale sundhed og en oplægsholder fra Etikos fortalte om aspekter af psykisk velvære i form af selvbestemmelse, værdighed og integritet. Udover oplæggene igangsatte den Blå Viol også en fast rutine med en kort fysisk træningsøvelse, som brugerne har mulighed for at deltage i.
Som afslutning på sundhedsforløbet var en gruppe af brugerne på et par dages retræteophold på feriestedet Skallerup Klit.
Sundhedsforløbet på den Blå Viol blev støttet af Sundheds- og Forebyggelsespuljen med 70.000 kr.
Kontakt
Vil du vide mere om Sundheds- og Forebyggelsespuljen? Så kontakt udviklingskonsulent Keld Ravn Cramer: kelr@skivekommune.dk eller telefon 22 19 36 91
Ønsker du at vide mere om projektet? Så kontakt leder af den Blå Viol, Torben Nord Hansen: tnh@blaakors.dk eller telefon 20 87 06 87