Sundheds- og Forebyggelsespuljen gav støtte til projekt Royal Side Run. Bevæg dig for livet og Skive Kommunes 16 plejecentre arrangerede sammen et arrangement, hvor beboerne på plejecentrene sammen med hundredvis af frivillige og hjælpere var ude på ruter med forskellige aktiviteter med bevægelse og spil.

Den 9. september 2021 blev der afholdt Royal Side Runs på alle Skive Kommunes 16 plejecentre. Royal Side Runs er et koncept hvor lokale institutioner kan lave aktiviteter med fokus på bevægelse og samvær, inspireret af motionsløbet Royal Run, hvor Kronprins Frederik løber sammen med danskerne. I Royal Side Runs i Skive havde plejecentrene hver arrangeret ruter med poster med forskellige aktiviteter undervejs ligesom der var lavet flotte målområder med forplejning til deltagerne. 1.600 frivillige, i form af blandt andet børn og voksne fra skoler og børnehaver, deltog på dagen med at skabe en fantastisk stemning med sang og deres deltagelse i selve løbet. 400 unge og studerende fra Skive College og Social- og Sundhedsskolen i Skive var også med på dagen, hvor de blandt andet bidrog til at hjælpe mange af beboerne rundt på ruterne. Royal Side Run på plejecentrene blev arrangeret i samarbejde med Bevæg Dig for Livet. Projektet blev støttet af Sundheds- og Forebyggelsespuljen med 15.000 kr. Kontakt Vil du vide mere om Sundheds- og Forebyggelsespuljen? Så kontakt udviklingskonsulent Keld Ravn Cramer: kelr@skivekommune.dk eller telefon 22 19 36 91 Ønsker du at vide mere om projektet? Så kontakt projektleder i Bevæg dig for Livet, Gitte Daugbjerg Andersen: gitd@skivekommune.dk eller telefon 29 62 55 76