Ungdomsskolen Skive og foreningen TRAKO har sammen lavet en dramaskole for 10-12 årige børn.

Et nyt kulturtilbud Børn og unge er et særligt indsatsområde i Skive Kommunes kulturpolitik – og Skiveegnen havde før 2020 ikke et lignende kulturtilbud til børn i den aldersgruppe. Det var blandt andet argumenterne for at sætte den nyoprettede dramaskole i søen med støtte fra kulturpuljen. På dramaskolen får børnene et fællesskab, hvor de kan udvikle sig socialt, personligt og kreativt. Her er plads til at lære og lege i et målrettet forløb tilrettelagt af to erfarne undervisere. Dramaskolen har til huse på Ungdomsskolen Skive, hvilket – udover en række praktiske fordele – også giver dramaskolens elever mulighed for at lære stedet at kende, så de forhåbentlig fortsat kommer dér i deres ungdomsår. Dramaskolen har allerede i sin spæde start været en succes, og foreningen TRAKO og Ungdomsskolen Skive har vist interesse for at udvide dramaskolen og etablere den som et fast tilbud. Kontakt Vil du vide mere om Kulturpuljen? Kontakt kulturmedarbejder Michelle Skov: misk@skivekommune.dk eller telefon 99 15 60 31.