Vi har i mange år arbejdet målrettet med landdistrikterne og i perioden 2020-2024 gennemføres et udviklingsprojekt i kommunens landdistrikter. Her vil indsatsen for at skabe attraktive, levende lokalsamfund nytænkes og gøres mere helhedsorienteret, og der vil være fokus på nye former for borgerinddragelse.
Et vigtigt redskab i dette udviklingsprojekt er områdefornyelse. Midlerne til områdefornyelse bruges i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land imellem landsbyer.
I de kommende fire år prioriteres to udviklingsprojekter, hvor områdefornyelsen bliver en del af en helhedsplan, som udarbejdes for henholdsvis området Thise, Sdr. Thise og Sundsøre (under ét) og på Fur.
Vi har desuden igangværende områdefornyelser i Hem og Oddense. Samt afsluttede områdefornyelse i Breum, Durup, Hald, Jebjerg, Lihme, Rønbjerg, Selde, Søndergades kvarter i Skive, Vestlig del af Skive Bykerne og et fra gamle Spøttrup Kommune bestående af byerne Lem, Balling, Oddense og Rødding.