Med ”udviklingspotentialer” menes specifikt projekternes evne til at understøtte Landdistriktspolitikkens fire indsatsområder: 1. understøttelse af det lokale udviklingsarbejde, 2. bosætning og markedsføring, 3. erhverv og lokale arbejdspladser og 4. offentlig service og infrastruktur.
”Gartnerhuset ved Ørslev Kloster”,
fordi det indgår som en del af helhedsplanen ”Genaktivering, revitalisering og formidling af Ørslev Kloster og det omgivende kulturlandskab”, der vil renovere med respekt for historien, udnytte stedets potentialer bedre og sikre en sund driftsøkonomi i et af kommunens kulturelle fyrtårne. Planen har byggeudgifter for i alt 50,7 mio. kr. inkl. moms, hvoraf Gartnerhuset udgør ca. 3 mio. kr.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 250.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Projekt STOL”,
fordi det er et borger- kunst- og designprojekt, der søger at aktivere og revitalisere kulturarven i Sallings møbelindustri, føre til nye mødesteder, kulturelle borgerinvolverende aktiviteter for alle aldre, iværksætteri og i bedes fald ny arbejdspladser på Fursundegnen.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 100.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Partnerskabsbevægelsen Fursund – fordi vi kan”,
fordi det styrker hele Fursundegnen og tager fat på en række relevante temaer, der alle adresseres af pilotprojekter: bosætning, institutioner og foreninger, erhvervsudvikling og turisme i lokalsamfundet.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 25.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Danish Open i Middelalderkamp” ved Spøttrup Borg,
fordi det er tænkt som et årligt tilbagevendende arrangement, der kobles med Bispens Marked. Det giver stærk lokal branding, der kan bruges i bosætningssammenhæng og styrker oplevelsesklyngens erfaringsgrundlag og fortsatte arbejde med eventturisme.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 95.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Bogen om Knud Strand og den gamle pavillon”,
vil bevare og udbrede lokalhistorien med udgivelsen af en bog om Knud Strand og de skiftende pavilloner, der har haft deres placering der. Stranden og pavillonen har haft betydning for generationer og er blevet en del af områdets DNA. Den historie skal nu nedfældes af kyndige kræfter. Eventuelt overskud, skal gå til at styrke den lokale turisme. Projektet markedsføre lokalområdet og bidrager til at styrke turismen i Vestsalling.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 30.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Sommer Fælled Lundø – Æblehaven” ved Lundø Forsamlingshus og Ø-rådet,
fordi de vil skabe et nyt udendørs mødested i byen, men modsat lignende projekter andre steder, kan fælleden på Lundø flyttes. Umiddelbart placeres det i Æblehaven ved indkørslen til Lundø by, men hele arrangementet med terrasse, bord-/bænkesæt, plantekasser og voliere, kan pakkes sammen og placeres andre steder. Fleksibiliteten giver merværdi og mulighed for også at lave arrangementer på sportspladsen eller nærmere sommerhusområdet.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 26.500 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Langskibsbro på Fur Havn”
Fur Havneforening vil have anlagt en ny mole på 105 m. x 4 m., der både udvider havnens lystbådekapacitet og giver mulighed for, at større skibe kan lægge til. Det skal give flere besøgende til Fur, der i forvejen har kommunens mest besøgte havn. I 2018 var der således 3.225 både med omkring 10.000 overnattende gæster. Den styrkede turisme forventes at give øget omsætning i øens forretninger, gallerier og spisesteder, samt på museet og turistkontoret. Det fastholder og skaber arbejdspladser og giver grobund for øget tilflytning.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 500.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Skulpturlandsby Selde - KUNSTMØDER”
Skulpturlandsby Selde har kørt i 6 år nu og har modtaget ros og bevågenhed, både nationalt og internationalt. Med KUNSTMØDER, der er formuleret som et 4-årigt projekt, vil projektet i højere grad end tidligere udbrede kunsten og formidle resultaterne. I 2020 inviteres 10 kunstnere til, over et år, at arbejde sammen med skoler og børnehaver i Selde, Jebjerg og Breum. I de kommende år er planen, at også ældre, grundejere og landmænd sammen med undervisende kunstnere, skal producere kunst til det offentlige rum, der på den måde bliver mere nærværende for alle aldersgrupper. Projektets resultater udstilles på biblioteket i Skive og gerne også i resten af landet. Der er fokus på formidling og faglige samarbejder, så projektets erfaringer kan udbredes.
Projektet er og har været kraftigt medvirkende til at give stolthed og en ny identitet på egnen. Skulpturlandsbyen er i dag en seværdighed, der både tiltrækker turister og tilflyttere.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 82.700 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
”Lundø Æble- og Fugleliv”
På Lundø vil Lundø Forsamlingshus og Ø-råd etablere en lille planteskole, der i starten består af 10 æbletræer. Ved at have både gamle og nye sorter, der dyrkes økologisk, som er egnede til podning og hvorfra der kan høstes både sommer- og vinteræbler, er tanken at øge områdets biodiversitet. Træerne suppleres af fuglekasser, der er bygget i bæredygtigt træ og tilpasset specifikke arter, så eventuelle skadedyr holdes i ave uden brug af giftige sprøjtemidler.
Projektet er det første i Landsbypuljen, der har som erklæret mål at beskytte og fremme biodiversitet og som bonus giver flere muligheder for fællesskabsfremmende aktiviteter.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 27.500 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
"Padelbane ved Spøttrup Kulturhal"
Ved Spøttrup Kulturhal skal etableres en såkaldt padelbane. Padel er en udendørs sport, der minder om en blanding af squash og tennis. Projektet fremhæves i denne sammenhæng, da der er tale om kommunens første padelbane. Med en placering ved hallen, vil den nye facilitet komme både borgere og sommerhusturister til gavn, og projektet understøtter således både bosætning og småturisme.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 180.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
"Glyngøre Hallen – Et byrum på kanten"
Glyngøre Hallens projekt vedrørende deres udearealer – ’Et byrum på kanten’ – blev først bevilliget midler fra Landsbypuljen i 2017, men er ikke tidligere blevet omtalt her. Med fire delprojekter på og omkring hallen, ønsker man at tiltrække flere brugere og besøgende, åbne hallen og få hallen og hele den bydel bedre integreret i byens øvrige oplevelsesøkonomi. Dog er der mindre spektakulære, men ikke desto mindre helt nødvendige, undersøgelser, der skal gennemføres før der kan gås videre med projektet.
Lykkes det for Glyngøre Hallen, vil det være et eksempel på en meget kreativ renovering og fornyelse af en traditionel idrætshals udeareal, der udnytter den gode placering og udsigt, til at blive en turistattraktion med egen berettigelse.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 400.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet. Der er af disse midler blevet frigivet 98.750 kr. til gennemførsel af tekniske undersøgelser.
"Roslev Søpark"
I forlængelse af festpladsen skal etableres Roslev Søpark, der kommer til at byde på motionsstier, legeplads, ophold, varierende beplantning og meget, meget mere. Projektet fremhæves, fordi det vil give byen et stort og tiltrængt løft i form af mere bynær natur og faciliteter og muligheder, der kommer mange målgrupper til gode. Projektet er også i sjælden grad godt belyst og der har i god tid forinden været en konstruktiv dialog med relevante afdelinger og medarbejdere i kommunen. Der er således ingen tvivl om, hvad projektet koster, hvilke tilladelser og dispensationer, der er nødvendige og om det bliver vedligeholdt efterfølgende. Landsbyudvalget anbefalede dog, at projektet i højere grad bliver mere borgerdrevet og gør brug af frivillig arbejdskraft.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 350.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
Furiske fossilfisk
De kendte Fur-fisk får nu følgeskab af fire større, permanente skulpturer, der også som noget helt særligt benytter moler i konstruktionen. Kunstværkerne trækker på den måde tråde til den fjerne fortid og bygger videre på noget af det, der har gjort Fur til et kendt og yndet udflugtsmål og tilflytningssted.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 18.500 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
Roslev Naturhus
KFUM-spejderne i Roslev har brug for et nyt klubhus. Men frem for at bygge nyt, vil de benytte et tilbud til at købe Jehovas Vidners gamle rigssal på nabogrunden. Genbrug af den eksisterende bygningsmasse er alt andet lige et grønnere alternativ end nybyggeri. Spejderne har også udmærket sig ved at invitere områdets dagplejere og Roslev Skole til at benytte lokalerne og vil organisere et fællesråd omkring brugen af huset.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 300.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
Toget kommer til Jebjerg
I Jebjerg vil man i forbindelse med områdefornyelsen opstille skulpturer udført af billedkunstner Poul E. Nielsen. Skulpturerne forestiller mennesker (i naturlig størrelse) der er på vej til stationen og minder om, at byen har været stationsby. De er med til at give de renoverede pladser et unikt udseende og gøre cykelturen på Salling Natursti mere tematisk.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 95.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
Det Grønne Springbræt ved Hvidbjerg
fordi at Hvidbjerg Aktivitetshus med deres planlagte udeareal, understøtte den nuværende landdistriktspolitiks indsatsområder, men også RENT LIV. Med en oplagt placering og gennemtænkt udnyttelse af pladsen, er der både plads til en bred vifte af aktivitetsmuligheder og til natur, ro og fordybelse. Arealet skal også være formidlingsstation for områdets andre naturoplevelser og forventes at kunne tiltrække nye beboere til Hvidbjerg-Brøndum-Rettrup-området.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 98.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
Renovering af rekreativt område ved Glyngøre Havn
Vinterliggepladsen får en ny belægning, så de tilbagevendende problemer med mudder i fremtiden kan undgås. Ved samme lejlighed fjernes den lettere forurenede jord. I sig selv er det ”blot” vedligehold, men pladsen er af central betydning for både Glyngøres lystsejlere og for besøgende til havnen – ikke mindst autocamperturister. Havnen og fjorden og de aktiviteter, der knytter sig til den, er af strategisk betydning for byens brand og markedsføringsindsats, og med midler til renoveringen har udvalget tilkendegivet, at man ønsker at understøtte den fortsatte gode udvikling i byen.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 200.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.
Pumptrack ved Fur Væksthus
Projektet fremhæves, fordi der er tale om kommunens første pumptrack uden for Skive by. Der er tale om en cykelsport, hvor udøverne får trænet deres balanceevne og generelle færdigheder, ved at ”pump” cyklen gennem banen bestående af bump og sving, helt uden at træde i pedalerne. Det er en sport i vækst og måske starten på en ny trend.
Landsbyudvalget anbefalede, at ansøger bevilges 75.000 kr. fra Landsbypuljen til gennemførelse af projektet.