Områdefornyelsen i den vestlige del af Skive Bykerne udgør den tredje og afsluttende del af områdefornyelsen i Skive by. Vi ønsker med programmet at forbedre bykvaliteterne generelt i den vestlige bykerne.

Den overordnede idé med indsatserne i programmet, er at løfte den vestlige bykerne, og gøre den til et bedre sted at bo og besøge. Dette løft skal ske gennem blandt andet en række trafikale forbedringer, etablering af stier og bedre rekreative muligheder samt ikke mindst en styrkelse af de sociale netværk i området. En række borgere, repræsentanter for områdets mange foreninger, grupper, boligforeninger og institutioner deltaget i arbejdsgrupper igennem områdefornyelsesprocessen. Områdefornyelsen i Skive Vestlige Bykerne gennemføres i årene 2013-2020, og har et samlet budget på 18 mio. kr.