I Selde ønskede man at imødegå stagnationen og gå fra afvikling til udvikling. Byen skulle have profil og kant og med en fornyelse af byrummene og de sociale og kulturelle mødesteder, skulle sikres et spændende og attraktivt landsbymiljø, til gavn og glæde for de borgerne – både de nuværende og de kommende.

Processen begyndte med en ansøgning i 2009. Midlerne blev reserveret i 2010 og i januar 2011 var programmet skrevet. Det blev et program med fokus på kunst og kreativitet, branding, turisme, forskønnelse og forbedrede udearealer. Afslutningen på projektet og de mange tiltag blev officielt markeret med et borgermøde den 19. marts 2019 med et regnskab på ca. 7,3 mio. kr.