Øget tilflytning, flere arbejdspladser og bedre trafiksikring var blandt overskrifterne for Breums områdefornyelse. Breum skulle være en by i egen ret og ikke ”kun” en pendlerby.

Arbejdet begyndte ved et indledende borgermøde i maj 2011 for alle beboere, organisationer og øvrige interessenter. Programmet blev til i tæt samarbejde med byens borgere, dels organiseret i foreningen Breum 2020 og dels via målrettet borgerinddragelse i efteråret 2013. Områdefornyelsen i Breum blev afsluttet i august 2019 med indvielsen af aktivitetsområdet mellem Breum Skole og Sundsøre Hallen. Regnskabet for det samlede projekt lød på ca. 6 mio. kr. + ekstern funding.