Hvorfor gennemføres projektet LAR på Vængerne?Området er udpeget som pilotprojekt, fordi der er et ønske om både fornyelse af belægningen på boligvejene, grønnere omgivelser og en mere bæredygtig håndtering af vejvandet. Samtidig bygger projektet videre på de idéer og visioner, der blev formuleret i Et løft til Dalgas – en Idekatatog udarbejdet i 2013 i samarbejde med områdets beboere. Bliver grundejerne inddraget?Ja, grundejerne bliver inddraget. Såfremt der er opbakning til pilotprojektet, vil der blive udvalgt 2-4 veje i samråd med de respektive grundejere. Grundejerne kan i dialog med kommunen vælge mellem 2 typer af vejbede og være med til at bestemme, hvilke typer og placering af træer. Det er vigtigt for initiativgruppen og kommunen, at de enkelte boligveje får indflydelse på udformningen af deres vej.Hvor langt er projektet, og hvad sker der i den kommende periode?I januar gennemførte vi geotekniske boringer i for at vurdere jordens nedsivningsevne og grundvandsstand. Grundvandsstanden vil blive pejlet løbende i 2026 for at få et billede af grundvandsspejlet i løbet af året. Resultaterne bruger vi i den videre planlægning. Vi holder et borgermøde torsdag den 9. april 2026, hvor vi præsenterer projektet, og afdækker grundejernes interesse og opbakning.Hvad er LAR?LAR står for Lokal Afledning af Regnvand. Det betyder, at regnvand fra tage, veje og andre overflader håndteres lokalt, for eksempel ved nedsivning i jorden via grønne vejbede eller private regnbede, i stedet for at blive ledt direkte til kloakken.
Hvorfor er projektet vigtigt for Skive Å?Skive Å er målsat til god kemisk tilstand, men vurderes i dag til ikke at opfylde denne målsætning. Ved at reducere mængden af regnvand, der ledes til kloakken, kan overløb af opspædet spildevand (regnvand med spildevand) til vandløbet mindskes.