Indsamling af data Besøg på vores profiler og kanaler på de sociale medier aktiverer cookies. Hvilke cookies og med hvilket formål er forskelligt fra netværk til netværk. De forskellige sociale medier er ansvarlige for at informere og indhente accept vedrørende cookies. Dette sker oftest, når man opretter en profil på det respektive sociale medie. Cookies genererer statistik over besøgendes adfærd til os og bliver brugt af de respektive sociale medier til at målrette indhold til dig. Skive Kommune indsamler ikke data om dig som enkeltperson på sociale medier. Vi har fravalgt at installere Facebook pixels på vores hjemmesider, som er et remaketing redskab Facebook stiller til rådighed. På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke været i stand til at få en databehandleraftale med Facebook, Instagram og LinkedIn, hvorfor vi ikke gøre det gennemsigtigt, hvilke oplysninger de indsamler om jer, når I besøger vores profiler. Når du færdes på vores sider på sociale medier, registrerer de din færd ved hjælp af cookies. Det betyder bl.a., at vi kan få en statistik over vores besøgende og opsætte annoncer målrettet bestemte målgrupper, ligesom Facebook bruger oplysningerne til at målrette indhold til dig. Læs Facebooks cookiepolitik Behandling af persondata Så snart der er tale om billeder og video med genkendelige personer, er der tale om en behandling af persondata. Derfor vil Skive Kommune i nogle tilfælde behandle data om borgere i Skive Kommune. Det kan fx være billeder og video i forbindelse med arrangementer arrangeret af kommunen og lignende situationer som et led i myndighedsudøvelsen. Vi vurderer altid karakteren af vores billede- og videomateriale for at undgå følsomt persondata. Af samme grund sagsbehandler vi ikke på sociale medier, da konkrete sager ofte vil indeholde persondata. Læs mere om, hvordan vi behandler data i Skive Kommune og hvilke rettigheder, du har i forhold til persondatabeskyttelse: Gå til siden Databeskyttelse Hvordan kan jeg få fjernet billeder eller oplysninger om mig fra Skive Kommunes sociale medier? Du har som borger ret til at gøre indsigelser mod behandling af dine personoplysninger. Du kan gøre indsigelse ved at kontakte Kommunikation på kommunikation@skivekommune.dk