Når vi indhenter personlige oplysninger om dig og gemmer dem i forbindelse med vores arbejde, er der forskellige retningslinjer for, hvor længe vi gemmer dine oplysninger.
Normalt er slettefristen 5 år efter, at en sag er afsluttet, men det varierer en smule mellem sagsområder og sagstyper.
Visse oplysninger er vi forpligtet til at bevare for evigt. Det betyder ikke, at de er tilgængelige for os/hos kommunen for evigt, men at de er afleveret til et arkiv, som bevarer sagerne for evig tid.
Eget arkiv og Rigsarkivet
I Skive Kommune har vi dels vores eget arkiv, som indeholder bevaringssager frem til og med 2006.
Herudover har vi vores digitale sager, som vi afleverer til Rigsarkivet, som så bevarer disse for os.
Vi sletter ikke sagerne her hos os, før vi har afleveret dem til Rigsarkivet. Efter deres godkendelse af vores aflevering, sletter vi de sager, vi ikke længere skal bevare hos os i kommunen.
Inden for visse fagområder skal vi aflevere dine sager og informationer til Rigsarkivet, inden vi må slette dem.
Arkivloven
Det reguleres af dels af arkivloven, hvorefter offentlige myndigheder er forpligtet til at afleverer deres arkivalier/sager og dels af persondataforordningen, som indeholder bestemmelser om at vi er forpligtet til at slette visse persondata, når vi ikke længere har brug for dem.
Så selvom vi ikke længere har data om din sag i systemet, findes sagen i Rigsarkivet.
De data vi bevarer hos Rigsarkivet og hos vores eget arkiv (op til og med 2006) er bevaringsværdige data/sager og de slettes aldrig.
Adgang for offentligheden
Der er som udgangspunkt adgang til sagerne for offentligheden. Dog skelnes der her mellem sager der ikke indeholder persondata og sager der indeholder persondata.
For sager der indeholder persondata, skal du enten selv være part i sagen, for at få adgang til sagen eller sagen skal have været afsluttet i mindst 75 år, før der kan søges om eventuel adgang til sagen.
Data slettes først 75 år efter, at sagen er indleveret, men som part kan du søge om lov til at se sagen i Rigsarkivet.
Flere oplysninger
Du kan få præcise oplysninger om, hvor længe vi gemmer dine oplysninger ved at kontakte de enkelte fagområder i kommunen.