Borgerrådgiverens opgave er at behandle klager over kommunens sagsbehandling og medvirke til, at der ydes god service med borgeren i centrum.
Borgerrådgiverens funktion
Borgerrådgiveren skal være med til at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen. Borgerrådgiveren er ansat af byrådet og er en rådgivnings- og klageinstans, som er uafhængig af kommunens administration.Alle borgere i Skive Kommune kan kontakte borgerrådgiveren, og det er gratis.
Hos borgerrådgiveren kan du:• klage over kommunens sagsbehandling, personalets optræden m.v.• få hjælp, hvis du har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen• få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage• få hjælp til at komme videre med en klage, hvis du har oplevet diskrimination i kommunen• få hjælp til at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikter i en sag• komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres.
Borgerrådgiveren kan også deltage som bisidder, hvis der er en samtale, du er utryg ved, og hjælpe dig med at forberede dig til samtalen og efterfølgende hjælpe dig med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen.
Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over:• det faglige indhold i kommunale afgørelser• de politiske beslutninger, f.eks. om serviceniveau m.m.• ansættelsesforhold i kommunen• forhold, som andre klageinstanser tager sig af.
Borgerrådgiveren behandler normalt ikke klager, hvis der er gået mere end et år siden hændelsen/forløbet. Der foretages en konkret vurdering.
Du kan kontakte følgende Borgerrådgiver:
Borgerrådgiver Nicolai Abildgaard
Telefon: 4012 3741
E-mail: niab@skivekommune.dk
Borgerrådgiver Jesper Cortes
Telefon: 2444 4921
E-mail: jeco@skivekommune.dk
Træffedage
Onsdag til fredag - onsdag dog kun efter aftale.
Du kan besøge borgerrådgiveren uden aftale. Vi anbefaler dog, at du kontakter os inden, idet vi kan være optaget af møder m.v.
Generel mail
Eller E-mail: borgerraadgiver@skivekommune.dk