Skoleophold under din elevtid
Din elevtid indeholder 13 ugers skoleophold fordelt over hele forløbet. Hvert ophold varer fire-fem uger, og du bliver undervist i:
Kommunikation
Lovgivning
Politik og økonomi
Organisation og samarbejde
Derudover har du mulighed for at vælge en række valgfag, som du aftaler med din uddannelsesansvarlige og afdeling.
Du får en uddannelsesplan over dine opgaver i afdelingen, som hjælper dig med at sikre, at du når dine mål. Uddannelsesplanen gennemgås jævnligt sammen med din uddannelsesansvarlige,som står til rådighed for vejledning og sparring under hele forløbet.
Studietur som led i uddannelsen
Som en del af din uddannelse får du mulighed for at komme på studietur til København. Turen betales af kommunen. Turen planlægges på 2. skoleforløb af eleverne. Steder, der blandt andet kan besøges, kan være Folketinget og Ombudsmanden.
Løn under uddannelse
Under din uddannelse som kontorelev får du løn – både mens du arbejder, og mens du er på skole.
1. års elever: ca. kr. 14.978 pr. måned
2. års elever: ca. kr. 15.765 pr. måned
Voksenelever: ca. kr. 22.769 pr. måned
Arbejdstid som kontorelev
Din arbejdsuge er 37 timer. Der vil ikke være weekendarbejde. Som udgangspunkt er timerne fordelt på følgende måde:
Mandag-onsdag fra kl. 8.00-15.30
Torsdag fra kl. 8.00-17.00
Fredag fra kl. 8.00-14.00
Afdelinger i praktikperioden
I Skive Kommune har vi 4 forskellige forvaltninger. Som elev kommer du som minimum til at arbejde i mindst to afdelinger. De kan være placeret decentralt (uden for rådhuset) og centralt (inden for rådhuset).
Det giver dig mulighed for at komme vidt omkring i en stor politisk organisation og få et indblik i de meget forskellige opgaver i afdelingerne. Når du søger en af vores elevstillinger, får du mulighed for at ønske, hvilke afdelinger du gerne vil arbejde i.