I min elevtid kommer jeg rundt i flere af forvaltningens afdelinger, heriblandt PPR, økonomi, Kultur og fritid, Familiesektionen, pladsanvisningen, HR, Skole og Dagtilbud.
Skive Kommune tilbyder en bred og alsidig elevuddannelse, hvor der er en god variation af at deltage i møder, følge kollegers hverdag og arbejde med mindre og større ansvarsopgaver både skriftlige og praktiske. På den måde får man en rigtig bred forståelse for de arbejdsopgaver, der kan være indenfor de forskellige områder og man lære hurtigt sine kollegaer at kende.
Jeg fandt jobbet som elev ved Skive Kommune meget interessant, i og med de tilbyder en alsidig elevtid med mulighed for selv at være med til at præge den og efterfølgende gode muligheder for videreuddannelse.
Jeg har en HHX-uddannelse og udlært handelselev. Efterfølgende har jeg læst markedsføringsøkonom. Jeg har flere års erfaring fra salg/administration- og detailbranchen, men havde brug for forandringer og et karriereskifte med mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt.
Jeg følte mig velkommen ved Skive Kommune fra første dag. Der er mulighed for selv at præge sin uddannelse og komme med ønsker til andre afdelinger, man gerne vil prøve.
Det er et plus, at vi er flere elever og vi derfor kan spare med hinanden.