Skatteforvaltningen tager sig af alt vedrørende skat, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsvurdering, moms, afgifter, told og inddrivelse af gæld, på nær gæld vedrørende ejendomsskat.

I Borgerservice kan du ved personlig henvendelse få vejledning i de mest almindelige skatteforhold, f.eks. forskudsopgørelser, skattekort og årsopgørelser. Der kræves en skriftlig fuldmagt, hvis du møder for en ægtefælle/samlever eller anden person. Du kan også få hjælp til at bruge Skatteforvaltningens TastSelv-løsninger på Internettet - kræver, at du har din NemId eller TastSelv kode med. Har du mere detaljerede skattespørgsmål skal du kontakte Skatteforvaltningen.