Kan jeg få hjælp til kørsel til og fra vaccinationscenteret, når jeg skal vaccineres mod covid-19 ?
Kan jeg få hjælp til kørsel til og fra vaccinationscenteret, når jeg skal vaccineres mod covid-19 ?
Som hovedregel skal du selv transportere dig til vaccinationscenteret, når du skal vaccineres mod COVID-19.
Dog kan du få bevilget kørsel til vaccination mod COVID-19, hvis du opfylder samtlige af nedenstående kriterier:
Du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Du er ikke i stand til at benytte alternative kørselsordninger grundet din funktionsnedsættelse
Du har ikke pårørende eller andre relationer, der kan køre dig
Tilbuddet om kørsel omfatter:
Kørsel til og fra regionens vaccinationscenter i Skive Kommune i forbindelse med 1., 2. og 3. vaccination mod COVID-19
Kørsel bevilges én gang og dækker over kørsel ved 1., 2. og 3. vaccine mod COVID-19
Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen. Er der behov for assistance i forbindelse med afhentning og aflevering ved vaccinationsstedet, tilbydes dette i forbindelse med bestilling af transporten.
Du skal ikke betale for kørsel i forbindelse med kørsel til vaccinationscentre, hvis du opfylder de ovenstående kriterier.
Kontakt Skive Kommunes information telefon vedrørende kørsel til vaccination mod COVID-19. Telefon nummer 9915 7590 - telefonen er mandag til onsdag fra kl. 8-15.30, torsdag fra kl. 8-17.00 og fredag fra kl. 8-14.00