Når du bestiller tid til vaccination kan du vælge hvilket vaccinationscenter, du vil vaccineres på. Nogle praktiserende læger i Region Midtjylland tilbyder (fra 8. december 2021) vaccination mod COVID-19 i egen praksis. Det vil fremgå af den enkelte lægekliniks hjemmeside, om klinikken tilbyder vaccination mod COVID-19.
Du kan frit vælge, om du vil vaccineres hos en praktiserende læge eller på et regionalt vaccinested.
Vil du vaccineres hos en praktiserende læge, skal du bestille en tid på normal vis hos lægen. Du kan godt blive vaccineret i en anden lægeklinik end hos din egen læge.