Kommissorium for Udvalget for Grøn Trepart
§17.4 udvalg under Klima, Teknik og Miljøudvalget
§ 1 Byrådet nedsætter i henhold til kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4 et udvalg, der benævnes Udvalget for Grøn Trepart.
§ 2 Udvalget fungerer som et udvalg under Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.
§ 3 Udvalgets opgaver Udvalget har til opgave at:
1. Understøtte realisering af Skive Kommunes omlægningsplanUdvalget skal fungere som en rådgivende instans, der:• Kvalificerer kommunens arbejde med omlægningsplanen og realiseringen af projekterne• Bidrager til sammenhæng mellem planlægning, projektudvikling og lokal dialog• Medvirker til, at Skive Kommune kan indfri sine andele af nationale mål for kvælstofreduktion, lavbundsprojekter, skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse.• Løbende holder sig orienteret om hvilke tiltag til forbedring af vandmiljøet, der er aktuelle for Skive Kommunes vandområder gennem bl.a. aktuelle orienteringer fra Grøn Trepart Limfjorden og Limfjordsrådets møder.
2. Styrke lokal dialog og borgerinddragelseUdvalget skal:• Sikre bred involvering af lokalsamfund, lodsejere, organisationer og erhverv• Fremme lokal forankring af projekter i ådale og lavbundsområder• Identificere barrierer, muligheder og behov, som bør bringes videre til fagudvalg, Byråd, den lokale trepart Limfjorden.
3. Understøtte samspil mellem Grøn Trepart og øvrig strategisk udviklingUdvalget skal rådgive om:• Synergi mellem Grøn Trepart og f.eks. klimatilpasning, biodiversitet, friluftsliv, drikkevand og landskabsforvaltning• Hvordan grøn omstilling, erhverv, landbrug og lokalsamfund kan udvikles til understøttelse af Grøn Trepart.• Hvorledes rekreative elementer og aktiviteter kan sikre at mange får glæde af projekterne i Grøn Trepart.
4. Være dagsordenssættendeUdvalget kan:• foreslå nye initiativer, partnerskaber og tilgange til arealforvaltning• arbejde opsøgende i forhold til ideer, input og muligheder i lokalsamfundene• bidrage til, at Grøn Trepart får en både lokal og bred offentlig forståelse og opbakning.
§ 4 Udvalgets medlemmer
Udvalget består af 11 medlemmer, der udpeges eller vælges på følgende måde:
Politiske medlemmer4 medlemmer valgt af Skive Byråd:• Anders Bøge (SF), Formand• Ole Nannerup (DD)• Bo Futterup (V)• Helle Madsen (S)
Valg af 7 borgermedlemmer:Der vælges 4 borgermedlemmer, og udvalget har herudover mulighed for at udpege yderligere 3 borgerrmedlemmer.
Valget af de 4 borgere sker på et åbent møde for borgere og foreninger. De borgere, der ønsker at opstille, skal redegøre for deres motivation for at deltage i udvalgets arbejde, samt hvilke kompetencer og erfaringer de vil kunne bidrage med til udvalgets arbejde.
Kommunal Grøn Trepart-Udvalget vil således bestå af 4 byrådsmedlemmer, 4 valgte borgermedlemmer og 3 udpegede borgere.
Andre repræsentanterUdvalget kan udpege personer eller repræsentanter fra organisationer som rådgivere og deltagere på møderne.
Administrativ deltagelse3 administrative medarbejder fra Skive Kommune, Chefen for Byg og Miljø, Teamleder for Vandmiljø (sekretær for udvalget) og projektleder for Grøn Trepart.
§ 5 Konstituering
Anders Bøge er udpeget af Byrådet som formand.
§ 6 Udvalgets funktionsperiode
Udvalgets funktionsperiode begynder snarest muligt efter Byrådets beslutning om at nedsætte udvalget – dog tidligst, når alle medlemmer er udpeget/valgt. Udvalgets funktionsperiode ophører, når den aktuelle byrådsperiode ophører, eller når Byrådet beslutter at nedlægge udvalget. Byrådet kan beslutte at forlænge perioden, så længe Grøn Trepart er i implementering.
§ 7 Udvalgets mødevirksomhed m.v.
Udvalget holder møde fem gange årligt, heraf fire kvartalsvise møder og et årligt fællesmøde med Klima, Teknik og Miljøudvalget. Udvalget fastsætter selv mødedatoerne.
Efter aftale med formanden udsender sekretariatet indkaldelse om møde med mindst 14 dages varsel. I sager af hastende karakter kan der dog indkaldes med kortere varsel. Dagsorden udsendes 4 hverdage før mødets afholdelse.
Der laves beslutningsreferat af hvert møde.
Sekretariatet tilrettelægger arbejdet i udvalget.
Udvalgets møder er lukkede.
§ 8 Udvalgets sekretariatsbetjening
Udvalget sekretariatsbetjenes af Teknik, Miljø & Udvikling. Andre forvaltninger inddrages efter behov.
§ 9 Kørselsgodtgørelse
Der kan udbetales kørselsgodtgørelse til udvalgets medlemmer i forbindelse med deltagelse i udvalgets møder.